Fuldmåne i Vægten den 8. april 2020. Hold på hat og baller.

I nat har vi en af kulminationerne på de store cyklusser, vi er i gang med for tiden.  Årets fuldmåne i Vægtens tegn. Den er stor, den er pink, den er håbefuld og den bringer et pusterum.

Og nåh ja, så ingen fuldmåne i et lufttegn uden et væsentligt wake-up call.

For tiden er det hele meget real. For os alle. Vi er i forvejen skrællet ned til vores psyke eller sjæls dybeste intentioner for hver vores liv. For tiden står vi i een stor global coaching-session, som omhandler det klassiske tema ”hvad vil jeg egentlig med mit liv?”. Vi har (i de fleste tilfælde, ihvertfald) fået masser af tid tilovers til at tænke over det, vi ikke når i hverdagen når den rutinerne bare tager den ene dag efter den næste.

Kontrafaktiske eksperimenter er klassisk coaching. Det er sådan noget a la ”hvis du nu havde nok penge (husk at definere ”nok”) og ikke skulle gå på arbejde for pengenes skyld, hvad ville du så glæde dig til at stå op til om morgenen?”.

Hvis man nu rent faktisk får den oplevelse her, at livet ikke behøver at være så fandens hårdt, at 9 til 5 er spild af tid og at drømmelivet måske aldrig bliver lettere at skabe, hvad vil du så?

Mennesker ønsker jo ikke at være millionærer, men at opleve ting man kun tror, at millionærer kan købe. Slaveri er ikke vejen til at blive millionær. Heller ikke om 20, 30, 40 år. Det er absolut muligt at arbejde for sig selv, købe det man vil, når og som man har lyst, at tjene gode penge, at bestemme selv og blive fri for at gøre det, man ikke kan lide. Tro mig, jeg gør det selv. Og jeg har aldrig haft et job, der kunne give all of the above.

Den der med at skulle ”have flere penge” er bare en dårlig undskyldning. Det er en udefineret størrelse, der gør at man aldrig behøver at komme nogle vegne. Der skal selvransagelse og beslutningstagning til for at skabe sit drømmeliv (kom evt i session hos os, det er bl.a sådan noget vi hjælper med).



Med andre ord lyser en fuldmåne som denne sit ubarmhjertige lys på manglende balance. Du arbejder, tjener penge, sørger for familie, har tag over hovedet og alt det der – men til hvilken pris? Hamsterhjulet er lige præcis løsningen på ingenting. Det er en distraktion. En undskyldning der pt ikke findes (!).

De fleste, der bliver i dette forestiller sig, at der ”en dag” vil komme noget bedre. Fristende hallucination, men ikke virkelig. Der venter mange dage forude, der ikke bliver anderledes af sig selv. Derfor er det kontrafaktiske eksperiment sådan noget som worst-case-scenario (hvad er det værste, der kan ske) og hvordan ville du i så fald løse WCS, hvad koster drømmelivet i kroner og ører (som regel meget mindre end man tror, prøv selv at undersøge det for alvor og måske lægge et budget) og ikke mindst: hvad koster det dig – økonomisk, følelsesmæssigt og fysisk- at udskyde handling? Hvad venter du på?

Det er spørgsmål, jeg ville stille mig selv under en fuldmåne som denne.



I hvad-ønsker-jeg-mig-egentlig-afdelingen har jeg for nylig fundet min drømmebolig. Det mest fantastiske solskins-hus (nummer 1!) som ikke bare er tæt på kontoret, men også få hundrede meter fra Nian og de andre. Et hus, der repræsenterer det bedste og lækreste kirsebær på toppen af min absolutte drømmeflødeskumskage, der har taget mig mange år at bage.

Og der er jo have og fliserier og alt muligt, så jeg sad forleden og kiggede på havemøbler. Voksen-style, I ved. Gal, hvor er sådan nogle iøvrigt dyre, øjj mand. DET ER SGUDA PILEFLET, MAND.

Anyway, det hele blev lige lovligt voksent, så jeg satte mig og lavede øvelsen på mig selv: hvad vil jeg selv allerhelst have? Det her (alt for store) hus har masser af plads, så nu kan jeg designe mit drømmehjem! Jeg kan indrette et fucking pandekagehus, hvis jeg vil!

Og der kom det. Jeg ønsker mig virkeligt et home theatre. Sådan et sted med kæmpe skærm, fed lyd, masser af plads til dans og fitness games. Mini-biograf. Sådan noget jeg selv voksede op med. Hvis man ikke ved det, så har jeg en fortid inden for computer games – både på brugs-, uddannelses- og udviklingssiden – og jeg skal lige love for, at der er sket noget siden jeg for 20 år siden prøvede at digitalisere mit klædeskab i et projekt på universitetet (så man kunne bruge sig selv som påklædningsdukke på computeren ift hvordan tøjet i ens klædeskab matchede sammen istedet for at skulle tage det af og på hele tiden og få elektrisk hår. Store problemer jeg havde dengang, I know). Jeg forsøgte mig også med at programmere nogle Taekwondo-trænings-spil, hvor man skulle blokere flyvende objekter, men på det tidspunkt var vi slet ikke nået til sensorer og den slags. Det var noget motion detection mellem lys og mørke, det var sgu noget rod.

Anyway, der er man godt nok nået langt idag. Fitness/hjemmetræning er ikke længere bare et board og en digital instruktør, men hele adventure games. I min optik noget, der eksploderer i det kommende årti, så skal vi virkeligt få Virtual Reality og fed hjemmetræning at se.



Er der iøvrigt nogen, der har prøvet Ring Fit Adventure fra Nintendo? Det ser megafedt ud!

Nok om mig og mine smådrømme i en dagligdag, der rummer langt større begivenheder. Pointen var, at det dybeste lag af vores sjæls ønsker og intentioner virkeligt er kommet til overfladen nu. Den lort eller kage er så tæt på din næse, at du slet ikke kan undgå at skulle lugte til den. Og der findes altså en vej til at få drømmelivsstilen. Nian og jeg er selv eksempler på det. Vi har lavet fejlene så du ikke behøver at begå dem, haha (vores nye tagline, you like it?). Der er en konkret proces, der er mulig at følge i vejen mod sit drømmeliv samt gode/dårlige tidspunkter at gå i gang med den på (dit personlige energifelt).

Fuldmånen i nat er den måne i år, der er tættest på jorden. In your face-fuldmåne, som det hedder på astronomitansk. Sandheden er åbenlys. Den stirrer dig fladt ind i ansigtet. Der er den nøgle der passer til den lås. Meget kan falde på plads her.

Vi har også et Uranus-aspekt til månen. Store sandheder komme for en dag i verden den kommende uges tid. Sådan nogle ”omg det vidste jeg ikke!”. Lige her kunne vi nok ikke ”have tænkt på det noget før”. Vi vidste det simpelthen ikke, vi kunne ikke se det før nu. Der kan være afgørende øjeblikke i verdenshistorien nu.



Og det er en tid med store kontraster. Uanset hvor easy-going Vægten kan være, så er polariteter også Vægtens speciale. The best of times and the worst of times på een gang, som vi talte om ved eklipsen i december (læs om den HER). Den er i høj grad stadig i effekt. På den anden side af lidelse, smerte og endda død ligger det smukkeste paradis. Der ligger den frihed og autenticitet, vi som mennesker ikke kunne nå i den gamle verden.

For den gamle verden er sgu ikke mere, hvis nogle skulle være i tvivl. Og polariteterne i vores egne liv skulle gerne stå ret klart her, ihvertfald på logisk plan. Det er ikke nødvendigvis nu, vi har en løsning, men hey – min hverdag som status quo er måske det modsatte af, hvad det plejer (jeg arbejder hjemme, jeg sidder måske på en forlænget ferie i Thailand etc) og hey, måske er det her noget jeg gerne vil fortsætte med bagefter for det kan jeg godt lide. Det ville være oplagt her. Håbet om at skabe mit ønskeliv er faktisk inden for rækkevidde nu hvor jeg har fået denne tids-gave og kan reflektere over, hvad jeg egentlig ønsker. Og måske kan jeg blive nødt til at gøre det, der er nok mange der ikke kommer til at vende tilbage til deres gamle liv og dagligdag.

Læringen her er selvfølgelig at vi ser hvor vi har forsøgt at gøre noget til noget, det aldrig var ment til at blive. At redde noget, der bare aldrig ville kunne stå selv. Leve op til standarder eller statussymboler eller luftkasteller. At gå efter belønning, titler og flere penge.

Meget godt sker også i denne tid, der er muligheder og appelsiner ned i vores turbaner i stor stil. Vi slutter alle cyklusser og er placeret med næsen i den rigtige retning.

Det skøre er, at det sker parallelt med ”the worst of times”. Kaos, katastrofer, lidelse og sygdom. Naturens dualiteter. In our face. Det er Vægten, når den er i sit es. Ekstremer på hver side, i hver vægtskål skaber homøstase.



Det er så svært at rumme det gode, der også sker for mange her, ikke mindst på intellektuelt plan (Vægten er et luft-tegn). Det system vi havde før krævede måske, at man ikke fokuserede så meget på sig selv og det man selv ønskede, men succes, penge og bidrag til samfundet. Der skal være balance. Hvordan har jeg brugt min tid (Saturn) de senere år? Til at bidrage til en samfundsøkonomi, der nu braser sammen?

Der er elementer af hvad vi ikke havde fået at vide eller ikke selv var opmærksomme på. Og tanken eller nyheden kan komme som et lyn fra en klar himmel.

Og her i orkanens øje er der altid mest stille. Der er balance. Homøstase.

Bare som oplysning: vi er ikke helt ude af det endnu. Der kan komme en flodbølge af ”noget” (noget ukendt, ubevidst, hemmeligholdt) i den kommende uge, så det er måske godt at være forberedt på, at måske skal holde på hat og briller.

Eller baller. Vægten hersker over ballerne.

Hold på hat og baller, venner.

Louise