Finlands nye, unge statsminister - et skæbnevalg

Finland har fået en ny statsminister. Ikke en hvilken som helst ny statsminister, men den yngste kvinde der nogensinde er blevet valgt. Hun hedder Sanna Marin og er 34 år gammel. Læs mere om den nyhed HER.

Sådan noget er sådan en som mig lige nødt til at kigge på selvom jeg mangler Sannas fødselstidspunkt. Hendes ”hoved”-felt kan dog fortælle os rigtigt meget om, hvordan de kollektive transitter har indflydelse på hendes eget energifelt og skæbnevej i denne inkarnation.

Med Jupiter i Vandmanden og Mars i Vægten har hun her en perfekt kombination for at ville lede et land, og det med stor retfærdighedssans. Hun har solen i Skorpionen og månen i Stenbukken til at sørge for, at hun også nok skal nå de skyhøje ambitioner, hun antageligvis har. Det er ekstremt stærke placeringer at have, og med 16/7 som grundvibration kan man arbejde hårdt til arme og ben falder af.



Nyheden om hendes valg kommer på et tidspunkt, hvor solen er i konjunktion til hendes Uranus (forandringer foranlediget af ens højere intelligens), Jupiter går nøjagtigt hen over hendes Neptun i Stenbukken (drømme går i opfyldelse) og Uranus er i trigon her, mens hendes Mars får besøg af Juno (også tæt konjunktion). Det er meget store skridt, man kan tage mod sit højere mål.

Om Sanna så får lov til at blive på posten, får vi at se. Jeg tror helt sikkert, at hun har nogle år i sig, men ikke mange. Det beror delvist på, at hendes numeroskop (hendes vibrationer sat op i en matrix) er meget svagt – der er tendens til behagesyge og flinkeskole, hvilket man kan have arbejdet med, men faktisk ofte er noget jeg ser hos Skorpioner. Deres stamina til trods er de langt fra så hårde, som de giver udtryk for.

Med en Nordlig Måneknude i Tyren er en del af hendes livsvej her dog at lære at bygge noget, som bliver stående. Der er – grundet den Sydlige Måneknude i Skorpionen – mere eller mindre bevidst trang til at destruere det, man bygger op. Kan hun transcendere den, kan hun komme langt (og med 23/5 som årsvibration går det jo aldrig helt galt).

Jeg måtte lige lægge hendes årstalsrækker, hun står i sagens natur i et skæbneår i år og næste år – lige nu i en 37/1 skygget af 17/8 hvilket – naturligt nok – er vanvittigt popularitet og spotlight (den har jeg set mange gange, når det er nogle der er meget i medierne), men det er en 37/1 bygget af en 12/3, hvilket også kan gøre at man bliver offer for sin popularitet. Igen – det er nok forventeligt. Bemærk iøvrigt, at det er 3. gang i år hun står i 37/1 som også er meget transformerende. Det har nok været et vildt år!



Sannas hurtigtlagte årstalsrækker 2019 og 2020, vi bekagler den dårlige kvalitet

2020 er også et skæbneår, det første af hendes 4årige skæbneperiode som fører store forandringer med sig. Med hendes Jupiter i Vandmanden (og det bliver meget ”Vandmandsagtigt” de kommende år efter) har hun særdeles god medvind når det kommer til at få skabt mere lighed, fællesskab og retfærdighed. Som de af jer der kan læse årstalsrækker kan se, så bliver det absolut ikke uden sværdslag – der er stærkt karmiske kombinationer sommeren over, mange forandringer og hun slutter af med 8-8-16/7 som enhver der har stået i ved bare er en uforglemmelig og skæbnebestemt periode i ens liv. På den hårde måde. Eller ihvertfald lærerige.

Alt i alt vil jeg sige, at om hun bliver på posten afhænger af om hun har lært at sætte stærke grænser, har fødderne mere på jorden end hendes numeroskop giver udtryk for (som er meget idealistisk, hvilket igen kan danne præcedens for efterfølgere) og har som passion at være statminister (hvilket jeg egentlig ikke helt tror), så kan hun nok blive siddende i mange år. Sidstnævnte skriver jeg ud fra 16/7 grundvibrations iboende tendens til ikke at gå efter det man i virkeligheden drømmer om da det netop er en vibration der gør, at det man bygger falder fra hinanden (det er ”tårnet” i tarot, læs om 16/7 HER) hvorfor man ikke bygger sit drømmeliv. I hendes numeroskop er der også lagt op til, at hun måske ender på en vigtig post i udlandet et sted, lidt a la Helle Thorning Schmidt.

Uanset hvad så er det en interessant nyhed og jeg ønsker selvfølgelig al mulig held og lykke på vejen :)

Louise



Sanna Mirella Marin blev født den 16. november 1985 i Helsingfors og er nu valgt som verdens yngste kvindelige statsminister (Finland)

Kategorier