Nymåne i Skorpionen den 28. oktober 2019. Raw.

Faldet i et sort hul?

Godt. Eller ihvertfald tidstypisk. Med langt de fleste hurtige planeter placeret i Skorpionens dyb og en transformativ nymåne er vi for alvor ude at polerede Vægt-sæson og nu der, hvor det er ægte, nådesløst og provokerende.

Ihvertfald hvis du ikke har for vane at lytte til dine egne dybeste ønsker, passioner og begær.  Med en revolutionerende Uranus-opposition til denne nymåne er der glødende telefonlinjer fra dit eget højere selv, din højere intelligens og din sjæls dybeste indre. Et ord som ”skæbne” er ikke for stort at bruge her.



I Skorpion-sæson falder bladene af træerne og det, der ikke skal med videre, dør. Det er bare en del af den større cyklus. Vi må afklæde os selv totalt til vi står nøgne og sårbare og afslører vort sande jeg.  Ikke noget med at gemme sig bag skam og hemmeligheder. Begær, ønsker, behov – det er det, vi mærker her og dem vi må være totalt ærlige omkring, om ikke andet så for os selv. Det er tid til at fokusere på, hvad virkelig gør os glade, tid til at lyse på vores skyggesider. Forandringer af ydre omstændigheder er altid startet inde i os selv.

Med Mars i Vægten hverken rider eller sadler vi samme dag og med en kommende Merkur Retrograd fra 31. oktober – 20. november skal vi helt ned i os selv og kommunikere med os selv på alle planer. Højere intelligens, sjælskald, forfædre. Sløret mellem verderne er aldrig tyndere end på denne tid af året.

Og oftest handler det om sex. Og seksualitet.



Skorpionen er zodiakkens ”sex-tegn” og hersker over kønsorganerne. Mottoet er: ”Jeg begærer”. Kundalinien stiger overalt og der er altid nye områder at udforske. Ligesom sangerinden Katy Perry, der ”kissed a girl and liked it”. Som triple-Skorpion har hun sikkert gjort meget mere end det. Tantra, S&M, Manifest – you name it, we have it.

Det er almindeligt at undertrykte frustrationer og følelser kommer til overfladen her. Du er ikke ved at blive skør, tværtimod er du sund og rask. Inden vi går i Skyttens optimistiske og visualiserende sæson, må vi have taget så ærligt et kig som muligt på os selv hernede i mørket.

Er dine behov dækket? Er rodchakraet aktiveret i det og dem, du bruger din tid og ressourcer på i dagligdagen? Hvis ikke, vil både Pluto og Uranus her hjælpe dig til at bryde fri af lænkerne.

Osho sagde, at sex og seksualitet er den højeste energi der findes i universet. Et naturligt fænomen der hverken er blasfemisk eller helligt. Det er simpelthen livs-energi af højeste vigtighed. Det er det, vi er født ud af, det alt er skabt af. Freud og Jung var også enige om, at det er roden til alt, de var bare ikke enige om hvad det skulle kaldes.



Vi kan kun skabe, hvor den seksuelle kraft er aktiveret. Vi kan kun elske, hvor den seksuelle kraft er aktiveret. Alt andet er prostitution. I alle former. I parforhold, på arbejdspladsen, hvad vi ellers bruger vores tid på. Det er i tider som denne vi opdager, hvor frustrerede vi er af at undertrykke vores naturlige behov, begær, lyster.

Og det er ikke kun sex, det kan også være dine kreative evner der bliver ignorerede. For mig hænger seksualitet og kreativitet voldsomt tæt sammen, som jeg har skrevet og talt meget om før. Orgasmer er og bliver portalerne til den anden side, den højere bevidsthed nås gennem seksualiteten.

Så nu hvor du alligevel er nede i det her sort hul, kan du lige så godt tænde en lommelygte og se på, hvad der ligger her.



Det er nu vi gør det for som skrevet kommer vi snart op i lyset igen, men her kan vi ikke nå nye højder og indtage nye områder med blokeret kreativitet, med hæmmet skaberkraft.

Hvor er dit begær? Mærk godt efter hvor dit rodchakra aktiveres bare ved tanken. Hvad kalder på dig fra det dybeste af din sjæl?

Råt er det.

Og uundgåeligt.

Louise

Kategorier