En vigtig tid frem til den 23. september 2019.

Alle mennesker gennemgår noget nu. Alle. Noget signifikant og meget skæbnebetonet. Hvis jeg ikke har understreget det nok i månedsvideoen for september 2019 (se den HER), så er de første 3 uger af september kulminationen på hele 2019 indtil nu. Som minimum.

Dette skyldes, at vi har vores sidste Jupiter-Neptun-krise-konference den 21.9, Saturn vågner og går direkte den 18.9 og endelig starter Vægten en helt, helt ny og frisk cyklus den 23.9.

Indtil da kommer de personlige planeter en efter en igennem Jomfruens kritiske, analytiske og perfektionistiske søgelys. Vi er ikke helt klar endnu, der skal lige efter-redigeres, det sidste skal lige hugges af inden statuen præsenteres. Det skal være perfekt, før vi træder ind i en frisk, ny cyklus den 23. september 2019.





Vi er nået hertil hvor vi for alvor har lært at skelne. Hele året har vi alle fået serveret både kejserens nye og nyeste og allespritnyeste klæder i medierne, i omgivelserne, på jobbet, i parforholdet.

Fake news, illusioner og løgnehistorier. Men vi har også fået serveret real news, noget meget ægte samt sande historier. I eet stort megamix hele året igennem.

Vores opgave var at lære at se lige igennem det. Hvad var/er fake og hvad var/er ikke (!).



Et ægte foto taget af mig tidligere i dag

Saturn og Pluto har tålmodigt sovet i deres retrograd-senge siden foråret 2019 for at lade os lære at kravle og gå selv. Sammen med et fodboldhold af planeter i Jomfruen og Uranus i Tyren bliver det sidste støv, puds og overflødige komma nu fjernet, så vi kommer 100% på rette spor. Mod en klar fremtid funderet på kvalitet og autenticitet.

Vi kunne altså heller ikke gå ind i en helt ny tidsalder og især ikke igennem 2020-portalen med så fedtede briller som vi havde før. Det kunne vi sgu ikke, Benny.

Det gør ondt når illusioner falder, ja, og nu er vi alle growet lidt (meget) mere the fuck up end da vi sidst holdt nytårsaften og vi har nu hver især noget utroligt ægte at bygge på ligesom vi har fået gennemtestet (gennemtæsket?) vores evne til at genkende det, der er uægte og kalorielet når det kommer for forføre os med usund candyfloss og sirenesang. Og det får vi i den grad brug for at kunne navigere i den kommende 30-årige cyklus.



Nej de flytter sig ikke. Det er bare fake. Og et megairriterende billede.

Vi ved nu hvad er sandheden for os selv, hvad er meningsfyldt i vores eget liv. Uanset hvad alle andre omkring os og mainstream media og samfundsnormer synes.

Som sagt og skrevet mange gange før: det handler i disse år om at individet tager magten tilbage til sig selv. Systemet eller hvad det er for dig om det er dine egne overbevisninger, modstand mod forandring, dominerende, manipulerende, kontrollerende partner, familie eller hvad det end måtte være prøver virkelig at holde fast i det der var.

Med fare for at lyde som om jeg har staniolhat på, så er der ikke noget mere farligt for ”systemet” end når folk er autonome og frie og selvstændige. Ihvertfald er det nemmere at styre, sælge til og nogle gange undertrykke en grupperet befolkning. Har I aldrig lagt mærke til, hvor mange mennesker der ligner hinanden? Vi er kategoriserede, vi er indoktrinerede til at følge de samme trends, bruge de samme udtryk, synes godt om de samme ting. Gå i den samme type tøj. En stor del er ihvertfald.

Når man har set een beboer på Instagram, har man sgu set dem alle.



Mange vågner heldigvis mere og mere, hvilket jeg tror også kan tilskrives Jupiter i Skytten. Udover at være en stor transit med mange gode ting, er det også sandhedssøgeren på højeste plan. Dobbelt op på The Real Deal. Her kan vi forstå sandheden på et dybere plan og i et større perspektiv.

Jeg siger jer, når vi er igennem denne final brush-up, den sidste finpudsning, så har vi lært at se igennem decideret bullshit. Med et laserfokus kun en Jomfru kan præstere. Piu piu. I call bullshit!

En modnende og opklarende proces. Og et langt mere rent 2019, der venter forude efterhånden som året går på held.



Eksamens-rækkefølge for Planetarisk eksamen hos Jomfru-censor september 2019:
  • Venus den 2. september 2019
  • Merkur den 6. september 2019
  • Solen den 8. september 2019
  • Mars den 12. september 2019
De har alle først været i konge-trigon til Uranus og Tyren og så Saturn og Pluto i Stenbukken. Det kan man da kalde forberedende eksamen på praktisk, skæbnebetonet og højere intelligens-plan.

Den 14.9 får vi da også lige smidt en fuldmåne i Fiskene ned i den magiske gryde så vi for alvor kan lære om forskellen på illusion og virkelighed, men mere om det en anden gang.

Som nævnt i videoen bør vi lade Jomfruen gøre sit arbejde i fred. Barbere, redigere, forme og raffinere. Hun ved, hvad hun gør, men det tager tid og det tager tålmodighed.

Det er det sidste brush-up. Før vi er perfekte.

Louise



I får også lige et billede af mit sommerhus

Kategorier