Fuldmåne i Vandmanden 2.0. Den Eneste Ene.

Det er en spændende fuldmåne, vi idag har i Vandmandens tegn. Måske lige lovligt spændende på den ustabile måde for nogle, og det er der ikke noget at sige noget til. Læs detaljeret om den HER.

Selv om vi har så flotte og kærlige Løve-energier på spil for tiden, så er det måske ikke lige meget ”good times” for alle. Der foregår store begivenheder uden for vores bevidsthed og kontrol.



Lad os lige se lidt på den Vandmands-ting der: Mars er nu ved at slutte sin runde i Løvens tegn, og rykker i Jomfruens tegn om få dage. Mars befinder sig lige nu på 28 grader af Løven som er nøjagtigt de grader den var på den 21. juli 2017, hvor vi havde en gigantisk eklipse i Løvens tegn. Yes, vi skærer lige igennem alt hvad vi har gennemået de sidste 2 år – faktisk kommer vi nu til at skære meget af det helt af.

Merkur er krystalklar igen, ude af skyggeperiode idag og er på toppen. Vi tænker ret klart.

Hvor Løven er mig mig mig, så er Vandmanden os os os. Vi kan se meget bredt, stort, langt her. Kæmpe perspektiv. Fremtiden er her.

Ved eklipsen i juli 2017 var Vandmanden på den Sydlige Måneknude, men her er Stenbukken nu. Den var rimeligt fucked, den eklipse. Merkur var vist også i retrograd.  Læs om den HER.

Dagens fuldmåne er langt bedre eller mere ren, kan man måske kalde den. Den har dog stadig meget stor indflydelse på os selv om vi er ude af Løve-Vandmand aksen og ikke er i højspændt eklipse-sæson lige nu. Det er først igen i juleferien 2019.

På et helt basalt plan er det her GO TIME. GO GO GO. Se langt, brug motorvejen. Afsted med os, som jeg skrev forleden.

Det er det innovative, det er ud af boksen, der tæller. Især når det kommer til kærlighed og de strukturer, vi sætter op for os selv i nære relationer.

Og netop omkring kærlighed skyldes den store uvished og ustabilitet i relationer for tiden, at Venus og Mars for tiden mødes i underverdenen, nu også med Solen – de krydser klinger uden for vores bevidsthed og resultatet af det møde ser vi først til oktober. Mødet sluttede igår den 14. august, Venus rejser mod Vest for at genopstå som morgenstjerne her den 20. september 2019 og Mars rejser mod Øst for at genopstå her den 17. oktober 2019.

I deres møde er noget nyt opstået. I al hemmelighed. For at noget nyt kan opstå, må noget andet destrueres. Det er livets cyklus. Man er nødt til at ødelægge æggene for at kunne lave omelet.

Noget er født, men vi ser ikke resultaterne af denne sammensmeltning før til september-oktober 2019. På et kollektivt plan kan vi sikkert forvente noget med bedre balance mellem kønnene og nye måder at relatere til hinanden på.

Det feminine er det mørke og det maskuline det lyse. Mørket er mystisk indtil lyset i rummet tændes. Så er det hele fuldt oplyst og ikke mystisk længere. Her taler jeg ikke bare mænd og kvinder, men om de feminine og maskuline energier vi alle har i os. Anima - Animus. Bevidsthed  - skyggeside.



Vandmanden handler om at forbinde prikkerne. Vi vil forbinde prikkerne i vores liv nu, faktisk har vi mere eller mindre bevidst arbejdet på det længe. Ikke flere løse forbindelser eller endda frakobling. Vi har nærmest ikke kunnet forbinde alle ledningerne de sidste 2 år.

Der er meget lidt ørkenvandring tilbage før vi er kommet til oasen med rent vand og skygge. En meget ny energi og vej ligger foran os, omend vi ikke kan se den helt klart endnu. Som nævnt mange gange stiller dette år store krav til at stole på vores intuition (Nordlig Måneknude i Krebsen) og have tillid til at springe halvblindt ud i en proces (Jupiter i Skytten).

Fata morganaer kan der stadig være, de sidste falder i september. Så er mottoet ikke længere bare ”grow the fuck up”, men også ”get real” når vi får den 3. og sidste Jupiter-Neptun kvadrat den 21. september.

Mulighederne kan virke uendelige. Hvad er det bedste, hvem og hvad vil vi. Dimensioner og supermotorveje er over alt de næste par uger. Igen – når vi kommer til september-oktober og Saturn og Pluto iøvrigt også går direkte, så skal der nok komme svar og konkretisering.

Vi er i stor Løve-energi endnu. Det hele handler meget om Den Eneste Ene. Hvad og hvem vi elsker, hvad er vores passion, vores begær. Hvad eller hvem er den store kærlighed? Også på mere abstrakt plan i forhold til at finde sin passion. Ikke bare et andet menneske eller hvad det måtte være.

Det er sådan noget Vandmandens massive intellekt kører på højtryk for at prøve at finde ud af for tiden. Og der er mere fremdrift end dengang i juli 2017, for vi er her ikke længere på den Sydlige Måneknude, så hvis noget er helt sikkert, så er det at det ikke er noget med at gå tilbage, gå baglæns. Vandmanden hersker over fremtiden.

Det er en spændende tid. Ja, måske lidt for spændende, men jo mere man kan bruge sin intuition og realitetssans optimalt, desto bedre asfalt får du lagt til din supermotorvej fremadrettet.

Louise