Venus i Tvillingerne juni-juli 2019. Der er ingen bånd, der binder miig.

Når vores fælles kærlighedsplanet Venus lørdag den 8. juni 2019 går i Tvillingernes tegn, er det en af de transitter man elsker eller hader. Venus i Tyren er dejligt rolig, men også alt for fastlåst til de mere frie typer. Når Venus bruger den næste måneds tid i Tvillingernes tegn, er det med langt mere tempo, nysgerrighed, alsidighed og letbenethed (vil nogle sige). Venus i Tvillingerne er ”heltinden med de 1000 ansigter”, hende eller ham der kan være ude på narrestreger eller vil leve sit kærlighedsliv på en ubekymret og ofte uforpligtende måde.



Som altid kan en transit ikke stå alene, ligesom Venus i Tvillingerne heller ikke kan stå alene i en persons fødselshoroskop – man er nødt til at se på helheden før man kan analysere for alvor.

Nogle grundtræk vil der dog altid være, uanset om det er Venus i Tvillingerne hos en person eller som kollektiv transit og i det her tilfælde viser Venus os som altid, hvad vi sætter pris på. I Tyrens tegn var det tryghed, hygge og stabilitet og i det bevægelige dobbelttegn Tvillingerne er det nu nysgerrighed og intellektuelle veje.



Det kan blive meget mere tiltrækkende pludselig at ville lære noget nyt nu, at møde nye mennesker, skrive, tænke, snakke snakke snakke. Venus i Tvillingerne elsker at snakke. Laver du ”noget med hænderne”, kan du være ekstra produktiv de kommende uger.

Skal du på dating-scenen, så er det nu. Bare mød en masse. Skal du have snakket med din partner, så er det nu. Festlige stunder i vennelag er også nu. Endelige beslutninger, især hvis de indeholder ultimatummer omkring forpligtelse i et forhold vil sjældent virke godt i denne transit. Ikke at jeg opfatter ultimatummer som nogen form for respektfuld forhandling eller interaktion i nogle forhold (doh), men nogle – ofte mange – kan have det meget svært med Venus i Tvillingernes tendens til at vakle, når det kommer til kærlighed. Det er måske en af de placeringer, hvor man kan være i flere forhold på een gang  (fordi hey – Tvillingerne er i forvejen ”flere personer”) uden problemer, elsker at flirte og bare netværke med andre. Tænk på dengang du var ung og var på interrail eller arbejdede som bartender i midtbyen, havde 17 kærester på en gang og alt det der – ung, sprød og uden tunge voksenproblemer. Det er den energi, jeg taler om. De polyamorøse må have kronede dage nu, damn haha.



Skal du derfor date en med Venus i Tvillingerne (jeg ved, at I tjekker) er det en kæmpe fordel for det første at kunne holde en samtale. Og være interessant nok til at din ViT-date gider mere end en kop kaffe. Den ultimative præference for en med Venus i Tvillingerne er nok en, der har multiple personligheder (på den ikke alt for skøre måde).

Som skrevet – man enten elsker eller hader det. Jeg prøver bare at forklare transitten ud fra min viden og personlige erfaring (jeg har ikke Venus i Tvillingerne, men har min ascendant der, så jeg kender energien ret indgående). Dont kill the messenger, haha. Forstå, at udvidelse af horisonter og variation er det, der virker med Venus i Tvillingerne. Er du den jaloux, besidderiske eller kontrollerende type, kan det blive en meget lang periode, så hey – måske oplagt at arbejde med sig selv i den periode så ;). Venus skifter til hjemmehyggeKrebsen den 3. juli 2019 og så falder det ned igen (ihvertfald de kollektive energier, ikke nødvendigvis jeres trekantsdramaer der blev til ottekantsdramaer under Venus i Tvillingerne 2019 haha).



Ihvertfald er det en vaskeægte social butterfly-sæson. Man føler sig nok mere nysgerrig, både socialt og romantisk. Er du en af de heldige, der er i det gode, solide forhold eller ægteskab, kan det være så sjov en tid hvor man udveksler ideer, tager steder hen, går til madlavning sammen og den slags. Altsammen understøttet af let small talk, grin og ofte fjollet humor. Intelligens er det nye sexy i denne sæson.

Vi ses. Her, der og allevegne :)

Louise

 

 

Kategorier