Merkur i Tvillingerne maj-juni 2019. Skynet.

Merkurs transit gennem sit homie-tegn kommer i år med nogle solide gaver og muligheder samt en masse fake news. Den valgkamp kunne ikke være bedre placeret energimæssigt, Merkur i Tvillingerne i kvadrat til Neptun i Fiskene kalder på valgflæsk så det driver ned ad væggene, så om det er flygtninge eller landets økonomi, vi giver løfter omkring, er ligegyldigt. Se du bare endnu et afsnit på Netflix. Eller køb et sladderblad, skandalerne kommer til at stå i kø de kommende uger og store klovnehoveder vil rulle. You will see.

Her på redaktionen, øverst oppe i min velplacerede københavnske skyskraber hvor jeg ejer alle etagerne (se selv, folk lyver) er vi dog mere interesserede i hvordan vi alle får mest muligt ud af denne fænomenalt interessante og toptunede periode, der varer frem til den 4. juni 2019, hvor Merkur går i Krebsen og vi alle skal føle en hel masse igen.

Men før Krebsens massive vandmasser omslutter os, så er der galopperende vandski og fræsende speedbåd derudaf med Merkur i Tvillingernes tegn, vroom vroom wuhuww. En transit du ikke vil gå glip af. Se filmen, hør musikken, læs bogen, køb t-shirten, spis kagen. Pistolfingre piu piu.





Merkur i Tvillingerne er en fænomenal mulighed for at connecte med ligesindede sjæle igennem det kæmpemæssige netværk, vi kalder den kollektive bevidsthed. Vi er alle forbundne som aldrig før, som var det et kæmpestort computernetværk der sender impulser til os alle med lynets hast. To mennesker i hver sin ende af verdenen får den samme ide, vi er alle logget ind på menneskehedens Skynet nu.

I nogle år hvor vi kommer længere og længere ind til kernen af os selv er det og dem du connecter med nu måske mere i tråd med din livsvej end nogensinde før. Det er så smukt og intelligent designet, så flot vævet sammen altsammen. Tro på de impulser og ideer du får, de er sendt fra vores alles højere intelligens. Merkur i Tvillingerne er eminent til at forstå noget virkeligt, virkeligt hurtigt. Det er så naturligt, så uprætentiøst. Så ægte.



Jeg vil godt benytte lejligheden til at opklare en misforståelse omkring Tvillinge-energien. Vi får ofte en hård medfart fordi folk mener, at vi er overfladiske (se selv hvor du evt har Tvillingerne placeret i dit fødselshoroskop).

Vi er ikke overfladiske. Snarere tværtimod. Vi er bare knivskarpe. Når en Tvilling ser noget er det med samme umiddelbarhed som et barn, der ser uden filter. Vi ser det ægte og det går ekstremt stærkt. Vi har allerede set og udlevet dig, situationen eller hvad det måtte være og vurderet om det er noget vi gider før du har fået sagt dit navn færdig når vi møder dig. Det er derfor vi ”keder” os så hurtigt, som vi gør.

Det er ikke snobberi. Slet ikke. Det går bare stærkt, det er ægte og derfor ikke til forhandling. Vores impulsive ja/nej-tilgang er definitiv, også selv om vi måske syntes at du eller det var interessant 2 minutter tidligere. Sorry. Det er den skinbarlige sandhed. Der sidder ikke en eneste anden derude med signifikante Tvillinge-placeringer der ikke ved, hvad jeg mener.



Ihvertfald kan vi med vores superhjerner i denne periode forbinde os på sjæleligt niveau på ingen tid i denne periode gennem det kollektive Skynet. Der er dog ingen grund til at tilkalde John Connor, det er ikke ondt.

Snarere tværtimod. Det er spejlinger. Den anden tvilling, jeg skrev om igår. Læg nu mærke til, hvordan din ægtefælle, kollega eller hund afspejler dig så perfekt i denne periode. Når du ser dit ”spejlbillede” i visse mønstre, handlinger og valg, så opløses de hvis det er noget der stikker ud, noget der skulle optimeres. Du ser det hele gennem omgivelserne. Dig selv der transformeres. Det er quantum conondrum. En af de store gåder i kvanteloven.

Og også her er det bum, ja eller nej lige med det samme. Ingen grund til at reflektere mere over det, så spilder du tiden og den går sgu stærkt i denne periode. Du træder bare ud af dit gamle skind, det er ren magi. Tvillingernes tarotkort er også magikeren, så skulle du have lyst til at skabe ren magi i hverdagen, så har du her alle remedierne. Bed om mere når du træder ind i det næste skind. Bed om din mest sukkerbeklædte version af romantik, kærlighed, venskab, karriere, liv. Om et farverigt liv fyldt med saft og kraft.

Det er det, du skal have. Og det må gerne være nysgerrigt, levende, blåøjet. ”Naivt og umoderne”. Tvillinge-energi er tidløs.



Det er her så utroligt let at se, hvad du ikke vil være, hvordan du ikke vil være, hvordan du ikke vil leve. Står du hele tiden foran eller bagved din soul tribe istedet for med dem. Skulder ved skulder. Beskyttende kram og støttende ord og hænder. Altsammen i tråd med dit livsformål.

Du kan få det hele, se det hele, connecte på utroligt plan med det hele i denne multivibrerende og livlige transit, så tag endeligt for dig af retterne.

Bestil du bare en hotdog, min ven. Og ved du hvad der skal på?

Der skal fart på.

I´ll be back.

Louise

 

Kategorier