Jupiter retrograd april-august 2019. Hvem har taget mine blomster?

Dine blomster er ikke væk. Du får dem igen. Medmindre det viser sig, at de var lavet af plastic. Det finder vi ud af de kommende fire måneder, hvor Jupiter går retrograd og skaber nye omstændigheder i vore liv. Dette indlæg handler om de kollektive energier og generelle temaer for denne retrograd, imorgen kommer et indlæg om hvad det betyder for dig personligt (for  Guldmedlemmer).



Jupiter, som hersker over livsteamer som held, succes, lykke, ekspansion, entusiasme, lovgivning, højere uddannelse, oversøiske rejser, principper, forlagsbranchen samt vækst startede sin kæmpecyklus da den kom hjem i Skyttens tegn november 2018. I løbet af få timer kom vi fra de mørkeste og tungeste energier (Jupiter i Skorpionen årshjulet før) op i lyset, hvor der straks var mere entusiasme, fest, håb og farver. Vi fik hældt smukke blomster i alskens farver over os i spandevis.



Disse temaer har vi kørt stærkt på, det generelle humør har lige været en tand højere oppe. Måske lidt for højt oppe da Jupiter har haft de her bizarre kvadrater til Neptun og med flere måneders Merkur i Fiskene oveni (også retrograd) har der været en del spændende nye eventyr, forhold og projekter, men uden ret meget substans. Der har været mange vidtløftige drømme, tomme løfter og illusioner. Vi havde sådan brug for lige at køre på de højeste vibes i nogle måneder efter nogle rimeligt tunge år og tro på det hele igen.





Der kommer vi også op igen, men selv den største festabe skal lige have en puster engang imellem. Og måske se på, hvilke fester der egentlig er værd at bruge sin tid på. Måske færre fester/forhold/projekter med plasticblomstdekorationer og flere med ægte blomster, for nu er der lagt op til 4 måneder hvor vi vender alle de spændende visioner, eventyr og ideer indad og ser på, hvad der rent faktisk er substans i.





Den gode nyhed er altså, at vi nu kommer op fra denne her illusions-suppe og ser klart. Den dårlige nyhed er, at vi nu kommer op fra denne her illusions-suppe og ser klart. Sandheden har det med at være svær at sluge nogle gange. Og når Saturn og Pluto senere på måneden går retrograd kan vi være ret sikre på, at der 1) bliver kastet ekstra forhindringer i vor retning for at teste vores commitments og 2) at dårlige undskyldninger hører fortiden til. Det giver de powerplaneter slet ikke spilde tid på.



Vi står altså med alle de her åbne døre, muligheder, portaler og livsveje og kan måske føle, at der skal vælges og committes NU. Det er en illusion der kommer med de her aspekter. Take it easy, my friend – helt sikkert. Du har masser af tid. Helt frem til den 11. august 2019. Mindst.



For alle de her muligheder skal tages ind. Helt ind. Længere ind i sindet, du ved. De skal smages, kigges på, vendes, føles, duftes. Virkeligt mærkes på sjælsplan.



Vi er samtidigt nødt til at se på, hvor den Nordlige Måneknude står for det er den retning, vi er på vej i. Den står i Krebsens tegn frem til maj 2020, og det handler altså om os selv. At tage fuldt ansvar for os selv, ikke mindst følelsesmæssigt. Det handler ikke om jobbet, karriere, partneren, økonomien etc – men om hvem jeg gerne vil være uden at lade omstændigheder styre mig. Vi skal helt ind til kernen af dem, vi er (nu, ikke var i fortiden) når vi ikke er opslugte af dagligdagens skemaer og ærinder.





Denne her test bliver vaskeægte Saturn-style, det kan du bide dig selv i skeerne på. Vi får taget et realistisk kig på, om de handlinger og beslutninger vi tager i dagligdagen er i tråd med vores egentlige livsvej (”højere sandhed”), eller om vi i virkeligheden forsøger at undgå at rykke fremad. Saturn og Pluto på den Sydlige Måneknude handler om at nedbryde gamle strukturer i livet for at genopbygge dem så de passer til den vi er idag og den vej, vi skal. Mon ikke mange af os gør os skyldige i at forsøge at holde sammen på uddaterede strukturer, der er ved at falde fra hinanden, ikke mindst følelsesmæsigt. Eskapisme har så sandeligt været et stort tema de sidste par måneder, så her venter nogle wakeup-calls rundt omkring. Og nogle principper eller overbevisninger, der vil ændre sig fundamentalt, det kommer ingen af os uden om.



Som skrevet før: 2019 er ikke et let år hvad det angår. Ikke hvis man ønsker at blive i en komfortzone, der ikke kan huse en længere. I så fald er det tid at begynde at sætte skodder for vinduerne og sikre huset en ekstra gang inden Pluto og Saturn indtager scenen og får lavet en tiltrængt forårsrengøring. Mere om det in another indlæg.



Jupiter er ikke farlig eller besværlig på samme måde som andre retrograder kan være, vi er stadig glade og heldige og alt det her, man skal bare være lidt mere...mmm...afdæmpet, vil jeg sige. Især det med at overgøre ting, der er måske nogle ting her der skal mindskes, f. eks hvis man drikker/spiser for meget, fester for meget, har for meget gæld, for mange udgifter etc.



Andre temaer i Jupiter retrograd:



Gamle drømme eller ideer kan komme op og de kan meget vel få deres tid nu. Det skal ikke forstås som at du skal lede efter noget fra fortiden, snarere at den vil stå lysende klart for dig hvis tiden er kommet her.



Generelt må vi være meget, meget skarpe til at skelne imellem hvad der er værd at bruge tid og ressourcer på, og hvad der ikke er. Vi ved det godt. Vi ved det. Ellers kommer jeg til at tænke på den fantastiske scene i Jerry McGuire hvor hun siger "YOU HAD ME AT HELLO". Så instant er det. Lige med det samme.





Skytte-energi er at vide eller mærke noget med det samme, som et fingerknips. Bum –du får en jobsamtale – bum du ved præcis om det er den rette vej eller ej. Derfor – hvis du er til jobsamtale og ikke hører noget eller får afslag, er det bare ikke værd at bruge tid på i Jupiter retrograd. Just move on.



Pas på med situationer der ser ud til at give dig frihed, men har en smag af at være kontrollerende eller restriktive (Saturn-indflydelse her, den er nærmest det modsatte af Jupiter). Eller med ekspansion (Jupiter) af fortiden (Saturn), være meget opmærksom på om de døre føles åbne eller låste. Bag tag et overblik, du ved det med det samme. At hello.



I kærlighed bør man her være varsom med at indgå i forhold hvor du har en fornemmelse af, at den anden part er dominerende eller kontrollerende. Det vil være ret tydeligt. Jupiter i retrograd i et ildtegn som Skytten kan dog være ret tiltrukket af spænding og eventyr, så det kan virke meget fristende og det er selvfølgelig op til dig selv hvordan du bruger energierne. Mit forbehold her er, at det kan trække meget meget langt ud og du egentlig kan spilde måneder for ikke at sige år på noget der hverken er fedt eller brugbart.





Apropos eventyr så er udlandsrejser noget man lige bør være lidt ekstra omhyggelig med at planlægge, det er ikke gode energier for impulsivitet her. Tingene går ikke ligefrem galt, det kan bare blive mere hektisk eller kaotisk hvis ikke ordentligt planlagt.



Generelt bør man aldrig gamble eller tage økonomiske risici under Jupiter retrograd. Ikke noget med noget fordækt eller at gå ind i et eller andet åndssvagt pyramidespil, sådan noget med at folk er blevet snydt her vil vi nok se ret meget af i medierne. Dine penge kan forsvinde som dug for solen her. Kryptovaluta er heller ikke det optimale at satse på nu.



Det er en lang transit og godt at holde kroppen i så optimal tilstand som muligt, man kan lettere blive syg (især hvis det er en virus o lign, der i forvejen florerer i kroppen), så endelig nok søvn, evt meditation, nærende føde og i det hele taget ordentlig brændstof til kroppen, gode sociale situationer med omsorg, glæde og latter, det kan have indflydelse på andre områder i dit liv hvor du nærmest kan vinde i lotteriet.



Det er ikke nødvendigvis de letteste transitter, der venter os sommeren over, men det bliver så utroligt meget bedre bagefter at man næsten ikke kan tro sit held. Det er virkelig optimering af livskvalitet, det her. Og det bliver frem for alt ægte.



Efter regn kommer jo som bekendt sol.



Og du får blomster igen.



Ægte blomster.



Louise

Kategorier