Når sjælen kalder

Merkur i Fiskene danner idag en smuk trigon til den Nordlige Måneknude i Krebsen. En af de mest indsigtsfulde aspekter i klassisk astrologi. Ikke alene kan du idag forstå dit overordnede formål med at inkarnere denne gang, du vil også kunne bekræfte det mundtligt. Universet vil kunne sende dig mange tegn og beskeder idag.



Jupiter i Skytten står næsten stille for at gå retrograd imorgen den 10. april 2019 (så nej, dit held og entusiasme er ikke væk, vi skal bare i gang med en anden fase :)), hvilket giver os 4 måneder til at få alt det, der er sket sidens årets start, på plads indvendigt.



Idag er et af spidspunkterne i begrebet heltens rejse, som Jupiter i Skytten om noget symboliserer. Hidtil ukendt information kan komme til overfladen for os til at fordøje inden vi må lade os sænke i Fiskene og Krebsens afkølende vand for de kommende måneder at lade de ubevidste kræfter tage over mens vi healer og lader op.



Det er som et omkvæd, en sang eller et mønster der har kørt i ring længe. Det er sjælen, der kalder. Hvis vi lytter til sjælens stemme kan vi her få åbnet nye døre de kommende måneder mens vi flyder afsted i en kano bygget af skæbne, kosmisk tillid og inderste ønsker.



En kano, vi lader flyde hvorhen den vil mens vi ligger i bunden og kigger op på stjernerne. Det er tid til at tage en slapper fra at jagte det evige næste eventyr eller projekt, tid til at trække energierne indad og de kommende måneder se på, hvad der virkeligt skal være og hvad der ikke skal. Hvem eller hvad der står med åbne arme og kigger på os, og hvem eller hvad der har ryggen til eller hvor vi selv har lyst til at stå med åbne eller lukkede arme. Valget er let nok hvis vi tør lade tidligere overbevisninger (Jupiter) flyde ud i vandet og opløse sig selv.



Når sjælen kalder er det dine inderste ønsker, som også er i overensstemmelse med dit højeste kald, der styrer.



Louise

Kategorier