Saturn/Pluto i Stenbukken over for den Nordlige Måneknude i Krebsen, forår/sommer 2019. Sisyfos.

Det er jo ikke rigtigt noget jeg skal blande mig i. Eller andre, for den sags skyld.  Andre menneskers valg. Hver har sin skæbne og hver har sin frie vilje. Vi er her vel for at lære, for at udvikle os og vi kan tage lige så mange gange i den samme karrusel, som vi vil. I det samme mønster, det samme type forhold, den samme situation indtil vi er vokset fra karrusellen og klar til at prøve en af de andre forlystelser.

Af og til kommer der bare en gylden mulighed for at tage et større spring op ad udviklingsstigen. Og det er sådan en, vi står over for de kommende uger og måneder når Pluto i Stenbukken de kommende par måneder stiller sig over for Den Nordlige Måneknude i Stenbukkens komplementære tegn Krebsen. Saturn nærmer sig også Pluto (med den helt store kulmination på vej i januar 2020) og vil derfor være over for Den Nordlige Måneknude i Krebsen de kommende 6 måneder. Halleluja, det kan man da kalde lidt af en portal. En slags dommedag.

Altså på den gode måde.

I ældre dage var Den Nordlige Måneknude noget med skæbne og karma, man skulle afvikle i dette liv. Sådan noget Hindu-noget. En måske større forståelse eller højere bevidsthedsniveau gør, at det – ihvertfald for mig – er tydeligere, at Den Nordlige Måneknude hos hver enkelt er det overordnede livsformål. Grunden til, at man har inkarneret – altså frivilligt valgt et liv på Jorden. Nogle er kommet for at lære, andre for at lære fra sig og hjælpe de andre videre.

Den Nordlige Måneknude hos det enkelte menneske er et af de største forbindelsespunkter til en person når jeg ser på deres numerologiske sjælskontrakt, her passer talværdierne numerologisk stort set altid med det astrologiske livsformål. Og det er værd at committe sig til, så man ikke bare spilder sin dyrebare tid her på Jorden. Så får man jo også bare en tur mere i karrusellen bagefter. Det er bl.a det, der gør en transformationsproces efter et optimalt numerologisk navneskifte så hård og intens – fordi man bliver placeret på sin egentlige livsvej, og hvis man før skiftet var på Titanic-kurs i forhold til sit livsformål, kan det være en voldsom proces hvor man til at begynde med synes, at man mister meget. Det kommer så tifold igen. På den ægte måde.

Det er dog vigtigt at være så klar som muligt, hvis man skal automatisere sine højnede vibrationer, hvilket langt fra de fleste er klar til. Det er derfor jeg screener mine kunder og ofte afviser folk. Jeg giver så mit syn på, hvad de bør arbejde videre med på egen hånd inden de kommer igen, for ellers kan et sådan navneskifte være en voldsom proces. Og her er astrologien et vidunderligt værktøj.

Nu har vi så sådan en fantastisk, ja nærmest magisk portal som er meget stærk her i foråret og sommeren 2019. Vi har netop været igennem nogle massive skift på globalt plan, ikke mindst med Chiron der gik i Vædderen forleden, nymånen den 6. marts og absolut ikke mindst Uranus, der skiftede fra Vædderen til Tyren forleden. Fra maskulin til feminin revolutionær energi. Hvis du allerede er træt af den feminine revolution, der kun har vist ankler indtil videre, så bliver de næste 7 år meget lange for dig. Det bliver dog en mere harmonisk måde, det sker på, vi har ikke længere de vanvittige kvadrater som Vægten og Vædderen har skabt til de andre kardinaltegn i det sidste årti.

Til gengæld handler det nu i langt højere grad om virkelighed. Virkelig virkelighed. Og med Den Sydlige Måneknude i Stenbukken som en del af ovenstående forår-sommer transit er der kun een ting at gøre, og det er at trykke på Det Store Skyl på det toilet. Nu er det for alvor tid til at åbne den luge, der bare sluser alt ud som du er helt og aldeles færdig med.

Som skrevet før, så er der ingen der ved noget med sikkerhed i marts måned. Din GPS i denne måned er din intuition, din mavefornemmelse. Og den ved præcis, hvad du skal sige farvel til, også hvis din logiske hjerne ikke gør.

Og det er sgu på den hårde måde. Det er ned til træet med den sut. Op på de grene for evigt. Af med de støttehjul. Der er ingen sølvmedalje her, ingen points for at komme på andenpladsen. For næsten at gøre det. Det er tid til at grow the fuck up mere end nogen af os nogensinde har skullet i vores liv. Eller måske kunnet forestille os. Især hvis du har det med at skyde skylden for dine uforløste drømme på de eksterne begivenheder i dit liv. Nej, det er hverken politikerne, systemet, barndommen eller Trumps skyld.

Pluto og Saturn er altså langt fra nogle støttepædagoger. Det er generalen, rektor, den hårde boss, mafiaen, gangsteren. Trænger man til en tur i skammekrogen for lige at huske det med at være ydmyg eller beskeden, så er det under sådanne transitter vi har haft det sidste stykke tid. Og så er det bare at gå i gang med at arbejde sig mod toppen igen, Sisyfos. Det er op til dig hvor mange gange, du vil forsøge at rulle den sten op ad den bjergside.

For lige her er vi nøjagtigt på spidsen. På bjergtinden. Åh åh, vi kan næsten ikke holde balancen. Skal vi videre op ad et højere bjerg eller tipper vi bagover, falder ned på jorden og må starte forfra? Tja, som sagt er det op til dig selv. Men der er lang, lang tid til vi er på den tinde igen. Sidste gang var i 1517. Ja, der var vist noget med en større reformation. Det har nok heller ikke været Luther lagkage.

De beslutninger vi tager nu og de næste 6 måneder kommer til at give rungende genlyd de næste 20-30 år. Det er der, vi er. Saturn og Pluto i Stenbukken kan være fænomenale energier at arbejde med, at bygge noget stort med, men hvis der er noget især Saturn også kan, så er det at stagnere. For alvor. Og sidde fast de næste mange år. Mens man bliver mere og mere sur, rigid, gnaven. Den der gamle sure mand, der råber ad de legende børn over hækken. Det er også Saturn. Ham eller hende, der på så klicheagtig vis ligger på sit dødsleje og fortryder sit liv og sine beslutninger. Lad da være med det.

Så enden er nær.

Gudskelov da.

Dette kan være et af de mest magiske perioder i dit liv, hvis du har mod på at slippe det gamle og arbejde solidt mod det autentiske. Uden at køre rundt i det samme igen og igen.

Og jo flere gode beslutninger du tager om at leve dit mest autentiske liv, desto mere påvirker det alle os andre. Dit energifelt ændrer sig. Desto mere kan vi leve som en kollektiv enhed af mennesker, der elsker og hjælper hinanden. Ikke bliver i de gamle, tunge energier med jalousi, had, vrede, vold etc. Og det er vel alt andet lige sjovere at growe the fuck up sammen med nogle andre, ik.

Det er op til dig. Sisyfos-liv eller videre op af bjerget uden de tunge sten, som du ikke behøver at bære på længere?

Det er op til dig. Og kun dig.

Louise