I Fiskenes tegn, februar-marts 2019. Feelgood.

Vel ude af Vandmandens sæson, der har et følelsesmæssigt niveau på højde med en robots, er Solen nu gået i Fiskenes tegn frem til den 21. marts 2019. Ahh. Kærlighed, magi, intuition, drømme, kosmos.



Hvilket er fedt for en Fisk. Også dem med Månen/Ascendant etc i Fiskene. Men ve den, der ikke er meget bekendt med Fiskenes energi. For dem bliver det her en meget, meget mærkelig måned.





Fiskene er det sidste tegn i Zodiakken. Som er et slags udviklingshjul. Her er vi altså på højeste stadie, det er det allersidste inden kosmos opsluger os. Folk med Solen i Fiskene er som regel meget gamle sjæle, hvilket er grunden til deres enorme medfølelse og indlevelsesevne.



Tegnet er dualistisk, derfor de to fisk det symboliseres ved. Det er yin og yang, 0 og 1, alt hvad der symboliserer vores dualistiske verden. Men ikke at forveksle med dobbeltsidethed på samme måde som f. eks Tvillingerne. Nej, Fiskene ser bagved. De ser 0/1, yin/yang, nat/dag, god/dårlig osv og så ser de der, der er bagved. Derfor har så mange svært ved at forstå hvordan en Fisk tænker og handler.



De har ingen mental struktur i forhold til, at nogle er ”onde” og andre er ”gode”, at nogle ”fortjener kærlighed” og andre ikke etc. Det er på for lavt plan. Der er ingen struktur, ingen rammer der kan holde fast i den flydende Fiske-energi. Det er det bevægelige vandtegn, for filan. Inkarneret som repræsentanter for det 12. hus, det er ren fantasi og ubetinget kærlighed. Og som de andre bevægelige tegn (Tvilling, Jomfru og Skytte) nedbryder de i deres sæson for at gøre klar til en helt ny cyklus når Solen om en måned går i Vædderens tegn.



Så hvordan kommer man så igennem Fiskenes sæson?



Slap af. Chillax. Sov – det er meget almindeligt at være ekstra træt i denne periode, der sker meget på de ydre planer. Elsk. Skriv. Dans. Spil musik. Fotografer. Forskøn madlavningen. Tag sjovt og farverigt tøj på.



Svøm. Energien er snarere til at svømme uden struktur, i alle retninger uden fast program. Det er ikke en energi, hvor man træner til et mesterskab eller sådan noget. Yoga. Flydende motion. Take it lidt easy.



Lad kreativiteten flyde og slå håret ud. Kreer et maleri nøgen på stuegulvet mens forårssolen strømmer ind gennem vinduerne (som vi er ligeglade med trænger til forårspudsning, vi kan ikke være længere væk fra rengøringsJomfruens sæson end vi er nu). Smid skoene. Her bruger vi havfruehaler.



Fiskenes sæson er symbolet på, at de hårde tider er ovre. Vi klarede det. Lyset og varmen er på vej. Og inden da mødes vi alle her i universets fiskebowle og fejrer livet.



Fiskens sæson er uforudsigelig. Sløret. Forvirrende. En Merkur retrograd det meste af marts kommer ikke til at gøre det lettere. Fiskene kommer med en dybde, der kan være skræmmende for de fleste. Som skrevet i Krebsens sæson sidste år, så taler vi havene her. Vi kender mere til rummet end vi kender til havenes bund. Så dybt, mørkt. Så majestætisk.



I modsætning til Krebsen, der som et af kardinaltegnene altid har fokus på at rykke fremad, så ved man med Fiskene aldrig helt, hvad der kommer. Det 12. hus er det ubevidste hus. Hvor Krebsesæsonen er følelser og intuition over det hele, så kombinerer Fiskene på magisk vis disse og skaber genfødsel efter død.



Følelser er ikke den optimale rorpind i denne sæson. Her kan man hurtigt drukne, det kan være meget overvældende i det her kalejdoskop. Omvendt kan en god kombination af fornuft og intiution skabe ren magi nu. Vi opererer her bedst med hjertets intelligens. Når Fiske-energi mærker kærlighed på hjerteniveau, er de ustoppelige. Og de kommer altid i mål på deres egen, snørklede måde. De ved hvad de gør, også selv om du måske ikke synes at det ser sådan ud. Stol på dem. De ved.



Fiskenes sæson er en lidt magisk tid, synes jeg. Som en god godnathistorie. Man kan selv vælge, hvilken genre det skal være. Som havde du været på arbejde hele dagen, altså det der svarer til årshjulet i Zodiakken, og nu kommer hjem om aftenen. Og bliver hjemme. Læser godnathistorie for de små. Familie- og hjemtemaet er forstærket i denne periode, ikke mindst på grund af Den Nordlige Måneknude i Krebsen og Grisens år.



Der venter os (også) en rigtigt feelgood måned med overflod, gaver, penge og kærlighed. Lyset er blødere og luften skønnere.



Ja, Fiskenes sæson er een lang godnathistorie.



Så kom hjem. Bare kom hjem.  



Louise

Kategorier