Nymåne i Vandmanden den 4. februar 2019. Tilbage til Fremtiden.



Der er noget stort på vej. Kan I mærke det? Noget meget ægte, noget der mærkes i vores dybeste passion. Det er fremtiden. Fremtiden er nu, fremtiden er her. Det er sjælen, der kalder.



Nymånen kommer til at ligge på 15 grader af Vandmanden. Hvor du har hørt det før? De sidste mange nymåner har ligget på 15 grader et-eller-andet. Det er midt i tegnet. Det er store parallelle processer, hvor vi afslutter noget signifikant mens vi samtidigt begynder noget andet stort. Det er meget udtalt for tiden og i de kommende måneder. Tjek dit fødselshoroskop for 15 grader Vandmanden og se, hvor der er nye begyndelser for dig.



Vi kan ikke tale Vandmand uden at tale the spacy stuff. Kvantemekanik. Fremtiden. Teknologi. IT. Astrologi. Sci-Fi. Aliens. Metafysik. Som skrevet sidst er det ikke nu, man skal holde sig tilbage når det kommer til visionære tanker.





Der er mange tidslinjer, der kører parallelt nu. Skulle man nogensinde tage et kvantespring, så er det her. Det er så let at hoppe fra det ene til det andet. Eller hente noget fra andre virkeligheder og tage det herover. I fortiden eller den fremtid, som allerede er sket på en anden tidslinje. Og så hoppe tilbage til fremtiden igen.



Chiron er her på den kritiske 29. grad af Fiskene og gør om et par uger klar til at hoppe ind i Vædderen de næste mange år. Tillykke, det er en healingcyklus, der startede i 2011 og som nu har nået sin slutning. Yes, tjek fødselshoroskopet. Og nu starter en ny. I Vædderen.  Hvor vi healer selvet og det maskuline. Det er ok at tænke på sig selv og at turde tro på at få sine egne drømme opfyldt.



Samtidig er Saturn i Stenbukken i sekstil til Neptun i Fiskene. Saturn bringer klarhed og beslutning, Neptun drømme og visioner og Jupiter i Skytten er her i en smuk sekstil til sol, måne og Merkur i Vandmanden. Det er ekspansion, det er store vidder, det er frem for alt troen på, at vi nok skal få vores drømme opfyldt. Og det har vi god grund til for det her er bare alle ingredienserne. Det er 100% kosmisk support.



Alle planeterne er direkte nu. For sidste gang i lang tid her i februar, for Merkur går retrograd i starten af marts og så er det ikke lige det bedste tidspunkt at begynde noget større, skrive kontrakter etc. Og så følger de årlige retrograder hen over sommer og efterår. Har man glemt hvad retrograd vil sige, så tænk på sommeren 2018 da alt stod stille. Eller endda gik baglæns, ind i fortiden.



Næh, nu er vi tilbage i fremtiden. Med seriøst langt lys på. Nymånen er i konjunktion til Merkur som virkeligt er i sit es her i Vandmanden, det er store visioner, store grupper, mange mennesker. Kreativt, innovativt, stimulerende, elektrisk og eksperimenterende. Det er kosmisk intelligens. Her taler vi altså ikke bare at tænke ud af boksen, men at smadre boksen i tusind stykker. Star trek. Det oprindelige begreb, ikke serien. Nye territorier udforskes med andre ligesindede. Evolutionær revolutionær, remember?



Dagens butiksrude. Vandmandsfashion.



Det vil allerede kunne mærkes nogle dage inden nymånen, når Solen er i konjunktion til Merkur – det er denne her følelse af, at raketten skal til at fyres af. Noget stort sættes i gang, noget der tidligere er blevet sået frø til.



Mars er stadig i Vædderen og møder Uranus her, uh lala. Det er sgu lidt kraftigt, det er rodchakra-stuff. Det kan være temperamentmæssigt, endda voldeligt eller meget seksuelt. Og  da Vandmanden kan være ret kinky er det et godt tidspunkt at finde den store Star Trek-dildo frem. Eller hvad du nu har af merchandise.



Heureka. Uranus er vores højere selv, der i det her tilfælde kan komme og give os en besked i form af en indsigt, en åbenbaring. Et AHA-øjeblik. Nååhh, det er sådan, det hænger sammen! Det kan meget vel være en besked fra dit eget, fremtidige selv. Ja, ligesom i filmen.



Noget er sået. Noget større. Noget, du er kaldt til at gøre eller gå ind i. Fordi netop du er den rette mand eller kvinde til dette.



Vi har det hele nu, kære venner. Lidt til og meget mer´. Og det kan gå meget, meget stærkt nu.



Din sjæl kalder. Det er nyt, spændende, stort og skræmmende. Det er tid.



Fremtid.



Louise

Kategorier