ENDEN ER NÆR!

ENDEN ER NÆR!

Sådan kan det ihvertfald nemt føles i disse dage. Astrologien er vanvittig den kommende weekend og næste uge. Meget store skift for første gang i 100 år og så samtidig lige crazy Uranus, der bringer din fremtid som et lyn fra en klar himmel. En fremtid, du måske ikke lige havde set komme.

Det er langt forbi hvad vi kalder ”godt” eller ”dårligt”, det er vigtigt at huske i denne tid, synes jeg. Det er fremfor alt sandt. Det er nødvendigt for at få justeret på retningen af dit livsskib, især hvis du kører Titanic-style i dit liv.

Det bringer lidt luft, et løft, en følelse af frihed vi nok ikke har følt meget af i 2018. Vi har så mange planeter i Stenbukken (Mars, Pluto, Saturn og Black Moon Lillith er i Stenbukken) og Jupiter er i Skorpionen. Det er TUNGT. Pluto er i retrograd, Saturn er i retrograd, Jupiter er i retrograd og Mars går ind i skyggeperioden til sin retrograd idag. Mars´ retrogradperiode begynder den 26. juni. Det er bare....heavy stuff, det kan være drænende, føles som om alt er rutinearbejde, som om vi er slaver. Det er bare trædemølle i tiende potens.

Og så kommer Uranus. Lige der omkring tirsdag den 15. maj. BOOM. Lyn, torden, oversvømmelse. Ah, oversvømmelse er snarere Neptun i Fiskene som gør, at man lige nu laver den der LALALA og så fingrene i ørerne. Eskapisme er også en populær metode. Skulle vi ikke liiige have et glas jordbærvin mere når nu det er lang weekend?

Gør I bare det. Lad være med at køre hjem i bil. Lad i det hele taget være med at tage nogen som helst dumme beslutninger, som kan have langvarige konsekvenser. Uranus er i de sidste, kritiske grader af Vædderen, som bare er utålmodig med stort U og er – sikkert sammen med alle ild- og lufttegn – meget trætte af, at alt. Bare. Går. Så. Langsomt.

Retrograd-perioder er til for fordybelse, for at forfine noget, for dyb healing (som jeg lige skal love for, at Jupiter kommer med her i Skorpionen). Kort tid efter Uranus´ skift for første gang i 7 år, vil Mars gå i Vandmanden hvor den bliver i mange måneder. FREEDOM AT LAST.

Derfor kan ”fuck this shit, jeg gider ikke mere. Jeg skrider!"-situationer meget nemt opstå. Det er vitterligt nogle kombinationer, der gør at man bare står og glor på det, man har akkumuleret eller bygget og tænker ”hvad faen laver jeg her? Jeg gider jo ikke engang bo i det hus/leve med de mennesker/arbejde med det produkt/lave det her”.

Det handler om livskvalitet. Uranus i Vædderen handlede om mememe og hvor er alting spændende og nyt. Uranus i Tyren handler om at manifestere det. Nu skal vi til at bygge noget konkret de næste 8 år. Derfor slår lynet ned og skaber tumult og forandring der, hvor der ikke er kvalitet i dit liv. Hvor du ikke har det godt. Hvor du ikke er på rette kurs, uanset hvor meget du prøver at overbevise dit eget ego.

Man kan ikke blive ved med at lægge værdifuld tid og energi i noget, der handler om facade (Vædderen). Tyren vil have kvalitet, det skal føles godt, smage godt. Det skal være ægte. Jupiter i Skorpionen skærer ind til benet, det er virkeligt no more bullshit. Det er det. No more bullshit for the bull. Uranus er kun fremsynet, den er ligeglad med om du fik den vase af din moster. Det er en helt ny tid, et helt ny liv, en helt ny verden.

Så enden er rent faktisk nær. Det er en stor del af en livsfase, der nu pakkes ned inden den skal flyttes til et nyt hus.

Og det er det samme for alle. Det er en kollektiv transit selv om den selvfølgelig opleves i individuelle livsområder, at afhængig af vore individuelle fødelsdata. Du kan som Guldmedlem se, hvilket livsområder det handler om for dig (og du kan se en masse andet i databasen - inviduelle transitter for alle retrograderne, karriereguide, om alle husnumre fra 1-100 numerologiske indvirkning på dit liv i den bolig m.m). Hvis du er hurtig, er du en af de sidste der får en helt personlig vejrudsigt for sommeren 2018 (en dybdegående rapport på 8-10 sider. Der er dog ventetid (op til 7  dage) og jeg laver snart ikke flere, så det er først til mølle).

Det er vigtigt at huske, at Uranus repræsenterer den højere sandhed. Den, der måske er ubevidst, fortrængt eller glemt. Derfor kommer forandringerne uanset om vi føler os klar eller ej. Det er et spørgsmål om det skal være på den lette eller den hårde måde. Det er virkeligt værd at stå stærkt i sig selv nu, uanset om det hele falder sammen om ørerne på dig. Prøv at være vidne til det, der sker. Det er ikke let, der er intet let ved det her, men nogle gange kommer de her nye faser altså, og det er ultimativt for at frigøre alle til at leve det liv, de er kommet for at leve.

Lige denne her fase er godt nok crazy, hvis jeg skal sige det lige ud. Virkeligt crazy, der vil ske nogle vilde ting den kommende uge. Hvis du er i en situation, hvor du gerne vil ud af noget, men der er den mindste risiko for, at det kan være farligt, så er det bedre at lave snigeren. Det er ikke nu, man skal konfrontere nogen, der har et element af crazy i sig.

Godt nok skal vi allesammen flytte til et nyt hus, men af en eller anden grund er der en der har lejet flyttefolk fra den lokale rockerborg. Don´t mess with the bad guys and girls.

It´s the end of the world as we know it, som R.E.M sang.

Men så kommer der jo noget andet. Og der er også meget godt.

Louise



 

 

Kategorier