Merkur i Skorpionen fra 17. oktober, lad ikke mulighederne flyve forbi dig!

Nå, jeg skal da lige love for at vi ikke er en uge inde i den årelange Jupiter-i-Skorpionen transit før det vælter ud af skabene med seksuelle og finansielle skeletter. Sjældent har noget været mere lige efter bogen. Og i denne uge går Merkur (5-tallet, planeten for kommunikation, relationer og penge) ligeledes i Skorpionens tegn, hvilket kan være en stor fordel for den årvågne person. Det kommer jeg til senere.

Med først – hold da op for en uge. Få dage inde i den nye transit var den danske verdenspresse tilplastret med historier om Danske Bank, der er sigtet for hvidvask i Frankrig, om hvor mange millarder Danmark støtter flygtninge med, om at Advokatrådet vil luge ud i egne rækker. Politiet slog til i en sag om momssnyd for 440 millioner og Helle Thorning kunne udtale, at hun er stolt af sin datters seksualitet. Hollywood-mogul Harvey Weinstein blev taget med bukserne nede og 30 års seksuel udnyttelse af håbefulde, unge talenter blev eksponeret. Antageligvis bliver han beskyttet af prominente navne som Ben Affleck, Rusell Crowe og Matt Damon. Og nåhja, en mand i USA laver nu seksbenede frøer, haletudser med øjne på tarmen og en enkelt fladorm, der er formet som en hat.

Jupiter = sandhed, belysning og forstørrelse, Skorpionen er det 8. hus = andre folks penge, legater, fonde, arv, banker, forsikring, seksualitet, transformation, regeneration, liv og død. Jo jo, det er lige til højrebenet.

Men...

Jupiter er også den ”højeste” sandhed. Og Skorpionen står også for den ”laveste” sandhed, altså forvrængning og manipulation. Skorpionen skal køre lige til stregen og helst også langt over. Så hvad er nu op og hvad er ned?

Lad os gå tilbage til Weinstein-sagen. Jupiter flyttede sit ubarmhjertige spotlight til hans sag nærmest på dagen, hvor Jupiter gik i Skorpionen (10. oktober). Siden den dag er det nærmest væltet ned over ham med beskyldninger og beviser.

I nat vågnede jeg ud af det blå (eller sorte, om man vil) og fik en uranisk indsigt, et lyn gennem min pande. Var der ikke noget med de der 80´er helte Corey Haim og Corey Feldman? Kan I huske dem? Noget med at de var barnestjerner, men var udsat for seksuelle overgreb, begge begyndte at tage stoffer efterfølgende hvorefter den ene begik selvmord? Er der en sammenhæng med det...er det ikke kun kvinder, men også børn? Det er ikke første gang, at Hollywood er blevet omtalt som en pædofil-ring, og skulle der nogensinde være en transit, der kunne afsløre sådan noget, så er det denne. Der er flere videoer, der skulle understøtte dette. Det kunne blive Hollywoods fald eller ihvertfald transformation. Andre taler om, at Weinstein-logen også inkluderer Jimmy Kimmel, Ben Affleck, Bill Clinton, Bill Cosby og Brad Pitt.

Jeg ved i sagens natur ikke, hvad der er rigtigt eller forkert. En Jupiter-transit viser først resultatet for alvor i slutningen af transitten, altså omkring oktober 2018.

Apropos højtstående folk, kunne man forestille sig endnu en runde af afsløringer af pædofile gejstlige, som vi har set det før med katolske præster. Det hører også under denne transit.

Nå, det hele skal ikke være så tungt. Medicin og healing hører også under Skorpionen. Kunne der være gennembrud i forhold til vacciner? Flere gennembrud i kure mod forfærdelige sygdomme og/eller fokus på et frygtbaseret samfund, der ikke er interesseret i raske mennesker? Psykologi er også 8. hus, der kunne komme mere fokus på depression, angst, mentale sygdomme etc. Kurt Cobain begik selvmord under Jupiter-i-Skorpionen transitten i 1994 og efterfølgende kom der mere fokus herpå. Jupiter-i-Skorpionen transitten før den var start 80´erne, her handlede det om AIDS, hvor ordet blev brugt for første gang.

Det kommende år under denne transit er også et godt tidspunkt at studere business, politik og det okkulte (herunder astrologi og numerologi) ligesom man med fordel kan lave kloge investeringer og gå i joint ventures. Bare husk, at Skorpionen også elsker at gå over stregen, så hold hovedet koldt. Den finansielle reform er antageligvis allerede på vej .

Fetish, kæder, pisk, lak og læder kunne også være noget, vi igen ser i moden.  Det vil handle mere rettigheder i forhold til seksualitet og reproduktion. Måske flere film med skorpion Leonardo DiCaprio :).

Gad vide om ”higher education” (som Jupiter hersker over) inden for sex er sådan noget som tantra? Der må jeg være svar skyldig. Ihvertfald er det nok noget med, at orgasmer også er spirituelle. Hvilket iøvrigt var Oshos argument for orgasme – at det er i det øjeblik, man har fuld forbindelse til kosmos. Hvor egoet for et kort sekund forsvinder og der intet filter er. Den lille død, som franskmændene siger. Der er ingen død, kun egoet dør.

Sikke meget man kan have på hjerte sådan midt om natten.

Det, jeg egentlig ville med dette indlæg var at fortælle, at Merkur også går i Skorpionen imorgen tirsdag den 17. oktober. Merkur handler om kommunikation, relationer og penge. Når den går i Skorpionen, forstærkes ovenstående aspekt, så nu kommer det, vi i samfundet ikke taler om, virkeligt for en dag. Det kan føles negativt, men ender jo positivt. Jupiter er lysbærer, skinner lys på de mørke sider for at de kan heales og transformeres. Det er vigtigt at huske når det virker som om hele verden er gået af lave og de chokerende indsigter kommer i hobetal.

Til gengæld vil man nu have fordel af at være vågen. Være til stede. Være mindful og meget bevidst. Problemet med sådan noget som velsignelser, Jupiter giver er, at man hurtigt kan misse en mulighed! Især sådan noget som samtaler, man er med i eller overhører, sms´er, mails, opslag på sociale medier etc. Her kan virkeligt være et element af at tiltrække de ”rette” informationer, som kan være alt fra gode nyheder til brugbar info om muligheder. Relationer – især nye – skal man hilse velkommen. Det kan være budbringere. Og man kan meget hurtigt optimere sit liv, Merkur er en hurtig planet, der fiser rundt om alle de andre med en høj fart. Merkur er i Skorpionen frem til 5. november 2017. Uanset hvad vil Nymånen i Vægten den 19. oktober være nye begyndelser for alle og især handle om (sandheden i) relationer.

Så – in so ufattelig many words – hav en rigtigt god uge :)

Louise

 

Kategorier