Fuldmåne i Fiskens tegn den 6. september 2017

Onsdag den 6. september bringer os en magisk og fortryllende fuldmåne i Fiskens tegn. Dette empatiske tegn kommer med åbenhed og tolerance samt en fantasi som var den på syre. Som skrevet i mit sidste indlæg , er denne tid en god kombination af jord/struktur (Jomfruens tegn, som vi befinder os i) og intuition, clairvoyante indsigter og intens kreativitet. Skulle man tage en fridag i denne måned, ville jeg klart anbefale den 6. september.

Denne fuldmåne er også slutningen på en 2-årig Jomfru/Fisk-akse, vi har været præget af. For jer, der følger egne transitter etc intenst, er det værd at vide at det, der er ”fuldt” – altså har nået sit højeste potentiale og derfor sluttes – har været undervejs siden marts 2015 og nu skal være helt slut.

Fisken er et vandtegn (nogle mener æter – mere om det en anden gang), det hersker over havene. Oversvømmelser har der været nok af, lad os håbe at vandene forbliver rolige under denne afslutning. Iøvrigt fik jeg for år tilbage det gode råd at stille skåle med vand i vindueskarmen, hvis man ikke kan sove under en fuldmåne (jeg har altid haft svært ved det, andre er ikke nær så påvirkede. Numerologisk set kunne jeg forestille mig, at især 2´ere og 7´ere må være lige så påvirkede - det gælder også hvis man har tallet andre steder i sit højere selv).

Ihvertfald er det en god tid til at rydde op, rense ud, gøre rent – det gælder hele september.

Måneden er skygget af 17/8, som jeg skrev om i indlægget om september måned. 17/8 har stor indflydelse på ens helbred, herunder chakraerne (energi/bevidsthedsområder i kroppen). Meditation og/eller chakrahealing (der findes flere guidede versioner på YouTube) kan også anbefales under denne fuldmåne.

Naturen healer og beroliger, det gør sang, dans og latter også. Drik rent vand og alt det der. Jomfruen er og bliver ren og pur i sit bur.

En lille note: det kan betale sig at være lidt skeptisk over for beskeder, information, muligheder etc i dagene omkring denne fuldmåne. De kan være fine nok, der er bare liiidt mange drømmende Fiske-”skyer” på himlen og selv om Merkur idag går direkte efter 3 ualmindeligt underholdende uger i retrograd (eller hvad :/), så er vi i skyggeperioden – dvs stadig lidt påvirkede – et par uger endnu. Alt, der kræver solid grounding og realitetstjek bør man vente med til senere på måneden, hvor nymånen kommer med langt mere klarhed og virkelighedssans fordi den arbejder med Saturn.

Vi ses i drømmeland :)

Louise



 

Kategorier