VENUS I VÆDDEREN OG JUPITER DIREKTE DEN 4. FEB 2025. FROM ZERO TO HERO.

blue minimalist super hero in the city book cover

Venus er her til morgen trådt ind i Vædderens tegn samtidig med, at Jupiter er direkte igen. Begge meget positive aspekter, der kan hjælpe os til at kickstarte eller booste noget, vi er eller var i gang med.

Er du Guldmedlem kan du se hvad ovenstående betyder for dig under ”månedshoroskoper februar 2025” i app´en samt ”Hvad Jupiter i Tvillingerne betyder for dig personligt” (links nedenfor). Jupiter skal lige op i gear, men hjælper til, at der nu åbnes døre og muligheder for fremdrift eller ekspansion igen. Tingene begynder at lykkes, vi er måske mere entusiastiske og håbefulde omkring fremtiden efter en januar måned, der måske var healende og indsigtsfuld, men absolut ikke særligt nem.

Venus er generelt på udebane her i Mars´ tegn, men giver os i min optik et skud energi hvor vi har brug for ikke at flyde rundt i tågen længere. Venus i Vædderen er sej, det er sådan en rigtigt powerkriger så det er en god tid for at gøre noget modigt eller bare stå ved noget, respektere sig selv noget mere.

”Selv” er et nøgleord her. Vædderen er det første tegn i Zodiakken og har således et element af at være den eneste person, det handler om. Der eksisterer jo vitterligt ikke andre her. Det her er supergodt for konkurrence – med sig selv. Ikke fordi man piv piv synes, at de andre får noget man også burde fortjene for udover at man så er helt på vildspor, så kan energien ej heller bruges på den måde.

Det er godt at optimere sig selv og det, man tilbyder et bestemt marked, være det sig jobmarked, bizmarked eller kødmarked. Naturligheden er dog et must, for uanset hvad man mener om Væddere så er de…naturlige. De er sig selv.

Venus handler bl.a om skønhed og rigdom, så naturlig skønhed giver også sig selv og skal noget eller nogle berige ens liv, bør det naturligt. Appelsinen skal selv falde ned i ens turban eller lande på ens dørtrin. Det er vanvittigt at forcere noget nu, konkurrere med andre, forlade sig eller vente på andre eller at gøre noget helt nyt og ekstremt.

Selv om Vædderen egentlig står for det helt nye, så gør resten af placeringerne ikke for tiden. Vi er helt klart i slutningen af det hele, vi er ved at lukke ned. Derfor er det, der kommer naturligt sejlende til os helt fint, men vær som alt andet i år klar over, at det kan være remedier til at detoxe sig igennem til næste passage. Det er mere at gøre noget nyt ud fra noget, der allerede eksisterer (hvis man vil noget nyt). Sætte det sammen på en ny måde, måske pille noget ud.

Venus i Vædderen er en zero to hero-transit eller placering. Som nørden i en highschool film, det er ”grim” med bøjle og briller, men får en makeover og pludselig er den smukkeste på skolen. Det er jo ikke en ny person, det er en smukkere udgave af den samme person.

Det er altså noget nyt på det gamle eller på noget, der har været kørt i stilling længe – måske i mange år, generationer eller liv. Noget, der har været længe eller man selv har været længe.

Når det er Venus skal det være skønt og komfortabelt. Det er en rigtigt god periode at komme ud af grimme situationer og af med toxic miljøer. På en venlig og ikke-konfronterende måde, bevares, men tingene skal være normale, simple, rare, udbytterige, lækre og åbenlyse og sådan skal de blive ved med at være. Alt andet handler om noget andet, og har ikke med Venus at gøre.

Det er lækker gammel vin på flotte, nye flasker. Det er en
simplificering af noget eksisterende, et åbenlyst og rart valg.

Først og fremmest handler det dog om vores egen status som helt i vores eget liv.

Alletiders passage for at booste sig selv så meget man kan eller får brug for.

From zero til hero.

Louise Falkenberg

JUPITER I TVILLINGERNE FOR DIG: https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/100807-jupiter-i-tvillingerne-maj-2024-juni 

MÅNEDSHOROSKOPER FEBRUAR: https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/110744-maanedshoroskoper-2025 

BLOGINDLÆG JUPITER I TVILLINGERNE: https://www.louisefalkenberg.dk/blog/98345-jupiter-i-tvillingerne-maj-2024-juni 

Bliv Guldmedlem her: https://medlem.louisefalkenberg.dk 

Kategorier