VENUS I VANDMANDEN, DEC-JAN 24-25. KRUDT, KUGLER OG KATEDRALER.

Colorful Yellow Orange and Green Fiesta Celebration Event Poster

VENUS I VANDMANDEN, DEC-JAN 24-25. KRUDT, KUGLER OG KATEDRALER.
Nå, ikke så snart Toms Chokolade er flyttet til verdens ende (Polen), så har vi chokoballaden igen – denne gang er der hele to scenarier! I Nørre Aaby har bageren med den prisbelønnede romkugle været en tur lidt for langt inde i laboratoriets lager, og bliver beskyldt for at lave romkugler, der smager mærkeligt til overpris. Samtidig har LIDL måttet trække en chokolade-julekalender tilbage fordi den ikke havde den rette julekalendersmag. Derudover er Venus trukket i Vandmandskostume (ja, alien) og Notre Dame genopstår fra asken i Paris.

Vi starter lige med det vigtigste, nemlig bageren i Nørre Aaby. Alt for mange e-numre i hans kunstige kugler, som til gengæld koster det hvide ud af øjnene. Sådan leger man ikke med den danske befolkning. Hvis man ikke skal røre ved vores gamle jul, skal man ej heller røre ved noget så helligt som romkuglen. Alle og enhver ved, at en romkugle er produktet af det gamle wienerbrød, der er tilbage på fejebakken når man har fejet gulvet. Kom ikke her med al det nymodens pjat.

Og ja, I am looking at you too, LIDL. Hvad tænker I på at sende en julekalender indeholdende chokolade, der ikke har den karakteristiske papsmag der lige skal tungen rundt inden den ryger ned i svælget? Ikke, at det slår den fryd børn tidligere i verdenshistorien kunne opleve, når de så en tegning af en adventskrans bag lågen, men alligevel. Julekalenderchokolade skal smage som det pap julekalenderen er lavet af på samme måde som suppe skal serveres i en rund tallerken, for alle og enhver ved at supper smager rundt og ikke firkantet. Forleden var jeg til noget tamtam, hvor der blev serveret rundstykker eller skulle jeg måske sige firkantstykker for mit rundstykke var firkantet og ikke rundt som der står i grundloven, at det skal være, så jeg sad bare der med min plastickniv og vidste hverken ud eller ind.

Venus trådte i morges ind i Vandmandens tegn, og selv om jeg godt ved at hun kommer med en ny verden, så synes jeg alligevel at det hele går lidt stærkt. Med en Mars, der netop er gået retrograd og en Neptun, der går direkte lige over midnat natten til søndag og Askepot bliver til et græskar, sker alle de her ting hverken i fortiden eller i fremtiden. Det kan man argumentere for, at der aldrig er noget der gør - vi har kun nuet – men alligevel er der så meget, der har eksisteret længe og som efter alt at dømme sker for sidste gang eller måske sidste gang på den måde.

Notre Dame genopstår i dag ”au centre du monde” (”i verdens centrum”), skriver Avisen Le Parisien. Mars er vel ikke i Løven for ingenting. Royale af alle slags, lige fra kongelige til kendte til verdensledere deltager i den store åbning, der via storskærme også kan ses af masserne. Vandmanden.

Åh, hvor er det fantastisk, synes nogle, mens andre synes at det er frygteligt at man så hurtigt kan skaffe 850 millioner euros (!) for at genopbygge det, der reelt bare er…en bygning. Folkemasserne kunne meget vel have et problem med, at de penge ikke blev brugt til at gøre verden et mere lige sted at være for befolkningen, og med Venus og Pluto der møder hinanden i Vandmanden fra starten vil det nok ikke gå stille af sig. Det kan være begyndelsen på en revolution, der måske allerede startede da et andet overhoved, en CEO for et amerikansk sundhedskoncern blev dræbt på åben gade tidligere på ugen. Den franske revolution startede også med, at man huggede hovedet af aristokraterne.

Det er måske lidt mørkt – men Pluto er mørk. Det er hele pointen. Det er Hades, der hiver Persephone ned i underverdenen. Det er os, der bliver spejlet af vores skygge og det i et tegn, der bare ikke gider det gamle mere. Vandmanden handler om progressivitet og fremtid, og absolut ikke om det, der var.

Derfor er det hele lidt…bizart. Det er dobbelt julekonfekt. Der kan her i december være storslåede begivenheder med ren magi, især nu hvor Neptun går direkte – men samtidig kan de også meget vel allerede være vragdele fra en gammel verden. Den vej verden går, astrologisk set eller ej, lægger ikke ligefrem op til romkugler fyldt med e-numre eller en verden med religion som vejviser. Jeg håber heller ikke på firkantede rundstykker, men jeg er åben.

Vandmanden er individualist. Det er det, hele 2024 har handlet om. At vi hjælper til en sundere verden ved at være en mere autentisk version af os selv, og at vi aktivt må søge det og dem, der venter os nu.

Hvor tegnet før, Stenbukken, handler om at nå toppen af bjerget, så har vi i Vandmandens tegn nået toppen. Der er ikke mere. Vi skal ikke ned ad bjerget, og vi skal ej heller tilbage til det gamle. Tværtimod løfter vi blikket og får et overblik, vi aldrig før haft haft. Nye veje, bakker, dale og floder venter, og det er noget vi måske ikke engang vidste eksisterede eller vidste, at vi ville tidligere. Andre mennesker, der også har nået deres top.

Når Venus er i Vandmanden er den mest autentiske version kærligheden til grupper. Det kan være foreninger, organisationer, partier, klubber, vennekredse og communities. Fællesskaber, der tillader alle at være sig selv – helt som vores egen Måne i Vandmanden-guru Grundtvig drømte om. Jeg spår ham iøvrigt en revival 2025-2026, når hans Måneknude kommer hjem.

Det hele kan dog ikke være på lånte ideer eller påklistrede holdninger. Vandmanden har gået vejen selv, ofte ved at eksperimentere. Derfor prøver vi måske nye og gamle ting af, men det er med en underliggende følelse af at vi har ændret os og at noget er ændret. Noget er fundamentalt nyt. Måske er det os, måske er det fremtiden. Forude venter et år med så utroligt meget nyt. Om et år fra nu kan vi alle være fuldstændigt anderledes, og det kan kulisserne også.

Det er en fænomenal transit for store begivenheder, for at mødes i fællesskaber og med venner. Der kan være magi, der kan være melankoli. Måske skal man til god, gammeldags julefrokost med druk…og det er måske en af de sidste gange, for alkohol er som konstitueret religion nok ikke noget, der hører fremtiden til. Det kan være, at man er vokset fra nogen eller noget – som skrevet så er alt sandt her i Skyttens sæson. Det er åbenlyst, hvis noget er overflødigt, irrelevant, stagneret eller muggent. Det er slet ikke tid til at trække et tungt læs, der ikke giver noget. Eller være der, hvor man bare ikke gider være længere.

Det er også en oplagt tid for at fejre noget. Det kan være, at man har nået et eksternt mål og bliver belønnet offentligt, det kan være en indre fejring. I december 2024 ser vi alle, hvor vi hver især nåede toppen. Hvor vi har udviklet os fuldt ud, hvor vi er de sande mestre. Hvor vi nåede et mål, måske nærmest ved et mirakel og det er ligegyldigt om man har fået Nobels Fredspris eller taget toget for første gang alene uden at få et angstanfald. Samme transit, samme tema. Samme succes.

Mars i Løven ønsker selvfølgelig, at vi fejrer i nuet. At vi tager udgangspunkt i de øjeblikke, der opstår. På sigt ”vinder” Vandmanden, og med Pluto og Venus her er det nok for sidste gang, at vi har gjort noget – måske på en bestemt måde, måske i det hele taget.

Døre lukker, hvilket vi måske ikke engang opdager med alt det nye, der vokser frem. Måske bliver det alligevel ikke noget særligt at lægge romkugler, druk og katedraler bag sig. Rundstykkerne er jeg ikke helt klar til endnu, kan jeg mærke.

Louise Falkenberg

 

Green White Hello December Instagram Post

Er du Guldmedlem kan du se hvad Venus i Vandmanden betyder for dig, hvis du læser under månedshoroskoperne december 2024 i app´en.

Ikke Guldmedlem? Se hvad du får adgang til i databasen og tilmeld dig her: https://medlem.louisefalkenberg.dk 

 

le pairisien

                                  LE PARISIEN

 

 

romkugle

Romkuglegate: https://www.tv2fyn.dk/middelfart/prisvindende-fynsk-romkugle-far-kras-kritik-jeg-ville-ikke-spise-den 


lidl

                                                               LIDL

 

Kategorier