MERKUR RETROGRAD, NOV-DEC 2024. BLOMKÅLENS FLUGT OVER GRYDEKANTEN.

Yellow and Blue Hot Air Balloon Travel Instagram Story

Merkur går retrograd natten til tirsdag den 26. november 2024 dansk tid, hvilket er en del af forklaringen på kommunikationsvanskeligheder og udfordringer med trafik og teknologi. De fleste kender nok begrebet i vor tid, og som Guldmedlem kan du i databasen både læse om Merkur retrograd (og alle andre planeter retrograd) i detaljer samt i månedshoroskoperne for november 2024 se, hvilke livsområder der bliver aktiveret hos dig.

Den korte version er, at vi er ”stoppet” for at gå baglæns. Sådan kan det i hvert fald føles. Der kan være noget, der pludselig er vendt ud af det blå, der kan være nye eller flere muligheder end før, der kan være forsinkelser, ændringer, sammenbrud og gennembrud. Som regel der hvor mennesker, kontrakter, handel, aktivitet og kommunikation er involveret. Selv oplevede jeg her til aften en ny version af MR da et stykke blomkål tog wok-flugten og landede på de knapper, de justerer kogepladerne. Med et lille bip blev varmen sat på laveste blus, hvilket resulterede i slowcooking wok-ret, hvilket ikke er en metode, der kommer til at gå over i historien.

Da Mars også snart går retrograd er alt ikke bare sløvet ned og vendt indad, det er også tid til at træde vande og lige justere på et par knapper. Merkur hersker over Tvillingerne, som er i Skyttens tegn Jupiter, som også er retrograd. Forvirret? Det kan man nemt blive.

Det er et bizart team, det her. Sjovt, opløftende og klar på store eventyr - og samtidig er der alt for meget luft eller tendens til at foregribe begivenhedernes gang. Det er meget let at lade sig gribe af stemningen, så når/hvis du eller andre annoncerer store ting og/eller ser sig selv som sejrherre er det med stor sandsynlighed ikke det endelige udfald. Tror man, at nu sidder noget i skabet så forvent, at det skab skal gennemgås igen og måske igen og så lige en gang mere.

Som nævnt i vejrudsigten for december 2024 (se link nedenfor) er intet på plads før til foråret 2025, og allerede i januar 2025 kan vi være glade for, at der blev sat en bremse på vores begejstring nu. Det er meget muligt, at vi havde overset nogle detaljer eller skal korrekturlæse noget igen og igen. Fejl skal korrigeres.

Når det så er sagt, så synes jeg det er vigtigt at ære denne her opløftende energi Tvillingerne og Skytten altid kommer med. Ofte festens midtpunkt, og det vil nærmest være en dødssynd at planlægge noget der er kedeligt.

Det ord burde ikke være i grundloven for et Tvillinge-land som Danmark.

Kedeligt.

Al den retrograd til trods har vi med Skytten og Løven (hvor action-jackson-Mars befinder sig) at gøre. Ildtegn. De former virkeligheden efter deres kreative evner. Hvis der er noget vi ej heller kan have i den gryde udover kedeligt, så er det for småt.

Små, lusede mål er bare ikke det, energien er til. Overhovedet.

2025 har ringet, og vil for det første gerne høre om vi er klar på en masse nyt og freaky. Derefter kommer vores ego flyvende i en varmluftsballon tilpas højt oppe til, at små planer på jorden ikke kan ses deroppefra. Hallo, hallo, der skal større armbevægelser til, vi kan ikke læse visionerne. Det med de store erklæringer er skam ægte nok. Kagen er bare ikke bagt endnu og opskriften skal laves om.

En af mine venner er personlig træner, og har ofte klienter der gerne vil tabe sig. Hvis nogle kommer for at tabe 10 kg, sætter han målet til 12 kg for så taber folk 10 kg. Bliver målet sat til 10 kg, taber folk 8 kg etc. Det er noget psykologisk noget, at man stopperprocesserlige før målet ernået ud fra en 'nåh, det sidste lille stykke kan jeg altid gøre færdig', og så får man aldrig gjort det.

På samme måde er det ofte nemmere at gøre det umulige end det mulige. Det er her vi får visdomsord som, at det er bedre at skyde efter månen for så lander man i det mindste på en af stjernerne. Skyd højt. Tænk større. Kan noget blive større eller mere?

Det er også en tid for at gå på eventyr, på samme måde som det stykke blomkål her til aften undslap min kokoskarry-alcatraz. Skytte- og Løveenergi er eventyr, liv, passion, glæde, sjov, kreativitet, fest og passion. Det ville være virkeligt mærkeligt at vælge den besværlige og mørke isflage lige nu, medmindre man har brug for at tur i karma-karrusellen – og det er der nogle, der mere eller mindre bevidst har.

Min pointe er, at Skytte-energi ikke hænger fast i fortiden. Det er vi vokset fra nu hvor vi er ude af den nagbærende Skorpion-energi. Skytte ghoster. De må have opfundet begrebet, sikkert på et team-møde med Tvillingerne. Er det for tungt, lamt, kedeligt, traditionelt eller usandt (!) er Skytten væk på et splitsekund.

Arketypen er en kentaur, der peger sin bue og pil bagud mod det forrige tegns underliv, nemlig Skorpionen. Vi hverken undertrykker eller ignorerer mørket, men vi holder det i skak. Desuden har vi bedre ting at tage os til.

Nåh, venner – jeg skal finde det stykke blomkål, der tog på eventyr. Jeg synes ellers ikke, at den wokret var kedelig, men det er jo ikke op til mig at beslutte om den skulle være en del af den.

Hver sin sandhed, hver sin retning, hver sit eventyr.

Forhåbentlig fra en luftballon højt oppe på vej mod nye højder.

Louise Falkenberg

Månedshoroskoper for Guldmedlemmer, find dem her eller i app´en: https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/90700-maanedshoroskoper-2024 

Om Jupiter i Tvillingerne for dit stjernetegn: https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/100807-jupiter-i-tvillingerne-maj-2024-juni 

Om planeter retrograd: https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/52862-alt-om-planeter-i-retrograd 

Bliv Guldmedlem og bliv klædt på til optimal navigation året rundt lige her: https://medlem.louisefalkenberg.dk/ 

Bemærk, at personlige sessioner indtil foråret 2025 er udsolgt. Du er altid velkommen til at skrive en mail eller sende en besked under "kontakt" på louisefalkenberg.dk for at komme på venteliste eller hvis du har spørgsmål. 

Kategorier