I SKORPIONENS TEGN, OKT-NOV 2024. SKYGGEBOKSER.

DustBlack Vintage Greeting Happy Halloween Instagram Post

Natten til onsdag den 23. oktober 2024 træder Solen ind i Skorpionens tegn, og vi får endelig noget lys ned i den kælder.
Skorpionens sæson er altid et fald fra Vægtens høflige om end lettere overfladiske tilværelse ned i mørkets dyb.

Jeg kan dog virkeligt godt lide, at Skorpionen i år før det første ikke er så presset som det har været tilfældet de sidste 3-4 år – de har måske endda en fest (jeg tænker, at Halloween for Skorpioner må være = børnefødselsdag), og samtidig er der så meget fremadrettet energi i luften, at Skorpionens månedlange sæson denne gang snarere må handle om et kig ned i kloakken for at se, om der stadig er mønstre og monstre, der holder os tilbage fra et leve et eventyrligt liv på et fundament af frihed, som vi kan mærke venter forude.

Skorpionen handler altid om at se på vores eget lort, nogle gange plastret ud på omgivelserne så vores ego kan overleve ved ikke at integrere mørket som en grimmer om end naturlig del af os selv. Uanset hvad, er det denne gang med et ben ude af kloakken, så vi snarere ser på vores shit i forhold til om mere skal heales eller detoxes inden vi fyrer raketten af og flyver mod solen. Det er en helt anden energi end at svømme rundt i en måned nede i den kloak, som det normalt er tilfældet i Skorpionens sæson.

Bevares, mange vil nok stadig vælge kloakken. Jeg tænker, at det vil være størstedelen af befolkningen og i Skorpionens sæson er der heldigvis rigeligt med folk at skyggebokse med. Vægten, som vi kommer fra og Skorpionen handler om partnerskaber, så vil man have drama og karma er der rig mulighed for det. Det vil flyve med karmisk gødning fra højre til venstre, ikke mindst fordi Mars nærmer sig en opposition til Pluto.

Nåh, men Skorpionens funktion er dybest set regenerering. Det er liv-død-genfødsel-cyklussen, også kendt som Fugl Fønix-processen. Det er egoets død (den rigtige ”død” hører under Fiskene som det sidste tegn). Vil man skyggebokse sig igennem det er der masser af drama og magtkampe at hente i undergrunden. Hades har (også) en fest på denne tid af året. Altså Halloween.

Det fede ved Skorpionens sæson i 2024 er, at man ikke behøver. Man kan sagtens skyggebokse med sig selv og derved undgå at opbygge mere karma med en anden, hvilket fremtidige inkarnationer af en selv nok ville sætte pris på. Så kan man bruge sit liv på jorden på at nyde det, bygge ting, lære noget etc i stedet for at tæske rundt i den evige karmakarrusel med andre. Oktober-november 2024 er gode måneder at indse, at skyggen ikke er nødvendig for at vide, at man er ok som man er. At alt er ok. At det er ok at have det godt, rart, kærligt og trygt.

Det er dog ikke et spørgsmål om tilgivelse. Det begreb hører også under Fiskene som det sidste tegn. Arh, så langt er vi ikke nået i udviklingen her, haha. Vi er på instinktplan her, vi er nede i eat fuck kill. Rodchakraet dominerer. Det er ikke en tid for at være large og tilgivende, for rodchakraet kan sagtens huske at den narrøv tidligere har snydt mig eller at man lige har en hævnaktion mod noget andet etc. Det er en fremragende periode at have en plan B, hvor man måske ikke spiller efter de regler, der findes over jorden, hvis det bliver nødvendigt.

Pointen er, at der her er lagt op til mørket som motivationsfaktor. Sådan for alvor. Er vi færdige med at bide til lortebolle nede i den kloak, er vi så trætte af lugten og smagen i det lortebageri at vi er klar til starte på en vej mod større frihed? Der er ikke nødvendigvis tid til at tage action nu, det har vi 2025 til, men snarere at lytte til den indre stemme, der bare ikke vil det her længere.

Krøllen på det hele er, at Solen træder ind i Skorpionens tegn lige over midnat arm i arm med en flot Venus i Skytten i harmonisk aspekt til den Nordlige Måneknude i Vædderen. Vores individuelle og derfor kollektive skæbnevej.

Det er bare fantastisk. Wauww. Så smukt og magisk. Det er også fantastisk i forhold til Skorpionens instinkt-energi fordi Skytten ”ved bedre”. Den er lige en tand klogere end Skorpionen, der bare står klar til at hævne sig på sin egen skygge, der kan være formet som ens sindssyge nabo, psykopatiske eks, ondskabsfulde chef, sygt lede svigermor og hvad der ellers er af roller i det tragikomiske makaber-teater.

Det er Skyttens job at "vide bedre", hvilket af og til kan give sociale udfordringer i nogle sammenhænge, men i det her tilfælde er os der ved, at vi går mod noget bedre og derfor ikke kan være i den skyggekloak med de teaterstykker. Vi ved måske ikke helt hvordan fremtiden ser ud endnu, men vi ved bedre. Vi ved det bare.

Lyt til den indre stemme, der ved bedre. Der ved, at nej jeg skal ud herfra eller at arh, jeg bliver her nok lidt endnu, men ikke for evigt.

For det er en anden pointe med de her aspekter. Det er en overgangsperiode, der handler om selvudvikling, detox og healing. Vi er slet ikke i evigheds-energierne nu, så selv om noget er sjovt, spændende og udviklende for tiden eller noget l..., er det ikke nødvendigvis noget, der bliver en del af et større billede senere.

Det gør det dog ikke mindre positivt. Der kan være mange små opdagelser, nye ideer eller følelsen af at være på rette tid og sted. Langtidsholdbart eller ej, så er det sandt lige nu. Måske et boost, en sidste runde skyggeboksning med sig selv eller en anden for at lukke den karmacyklus en gang for alle, inden skibet skal sejle i 2025.

Nede i fru Hansens kælder er der monstre og mønstre. De vil vide, om du stadig tror på dem.

Gør du?

Tror du på spøgelser?

Louise Falkenberg

Lad mig lige forklare det med "lorten": Skorpionen ligger på akse med Tyren. Tyren handler om det vi indtager (f. eks føde eller energier) og så processerer vi gennem Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen og Vægten til vi kommer til "udgangsporten" i Skorpionens sæson, og her skal vi så "afføre". Tyren hersker over mad og Skorpionen over afføring.

Er du Guldmedlem kan du i databasen under ”månedshoroskoper oktober 2024” se hvilket livsområde der aktiveres for dig den kommende måned. Læs for din ascendant for at vide, hvad der allerede ligger i kortene og for dit soltegn for at se hvor du selv kan bruge ressourcer på at udvikle dig yderligere. Månetegnet indikerer primært en indre oplevelse der sjældent vil have et udfald i form af fysisk manifestation.

Ikke Guldmedlem? Se hvad du får adgang til i databasen og tilmeld dig her: https://medlem.louisefalkenberg.dk 

Læs om Venus i Skytten her: https://www.louisefalkenberg.dk/blog/101305-venus-i-skytten-okt-nov-2024-aabent 

Kategorier