DEN 25. - 26. SEPTEMBER 2024. DAYTIME DISCO.

Black and Purple Modern Disco Night Mobile Video
Disse dage kan give ret positive udfald i form af gode nyheder, friske perspektiver og forhindringer, der fjernes. Det er en sjælden transit og fordi Merkur ophøjet i Jomfruen på sine sidste grader (Merkur skifter til Vægtens tegn i morgen torsdag) møder de ydre planeter Uranus og Pluto – også på deres sidste grader – er det noget, der kommer ”udefra”.

Det er nogle spændende dage og fordi det er Jomfruens tegn, kan det være små ting i hverdagen vi naturligt kan ændre på eller som letter vores liv. Fordi det er harmoniske aspekter hele vejen rundt er omgivelserne også med på det, så det er gode dage at spørge ægtefællen, om vi stadig gider gå til Zumba eller at få noget igennem på arbejdet.

Det er også en af de faser, hvor det gamle landskab tages yderligere ned og har man ikke prøvet at forcere noget nyt sker alt naturligt og harmonisk. For nogle er det 10% der skal fjernes, for andre 90%. Det er individuelt.

For alle er det dog positivt. Det er dejlige overraskelser, praktiske løsninger og fordi Uranus er involveret er det noget, der gør os fri af noget. Det kan være et mentalt eller fysisk fængsel, man har været i eller det kan være at man bryder ud af en situation, der er på vej i den forkerte retning. I andre tilfælde er der situationer, hvor man kan opdage hvor langt man er kommet i sin udvikling, og hvad man så vil gøre med det herfra.

Lyset tændes på diskoteket og hey, jeg kan da se i spejlet at jeg faktisk er blevet ret god til at danse eller hey, hvor er det her sted brunt og klistret når musikken ikke spiller. Måske er vi på det helt forkerte diskotek til at begynde med.

Merkur har en fest for tiden, så har man f. eks små børn med meget Jomfru eller Tvilling, kan de kravle på væggene eller snakke i et væk for tiden. Takket være Merkur er det, der måske var abstrakt og forvirrende nu tilgængeligt og forståelse. Det er nogle gode dage at lære at cykle, dividere og den slags.

For os alle på daytime disco er der frisk og skøn forandring i luften, som bringer os videre til nye, spændende kapitler.

Louise Falkenberg

Kategorier