I JOMFRUENS TEGN, AUG-SEP 2024. DEN STOKASTISKE VARIABEL.

Green with Dice Casino Party Facebook Event Cover

Solen skifter i eftermiddag til Jomfruens tegn, så hvis man pludselig får trang til at rydde op og muge ud, er det ikke så mærkeligt. Jomfruen er kendt for sin hang til at holde tingene rene, pæne og i kasser.

Gode systemer, rutiner og vaner får hverdagen til at glide. Det er den usynlige lim hvis effekt man først opdager, når den ikke er der længere og vasketøj, madpakker, snavs og logistik vokser en over hovedet.

Jomfruens velkendte organiserede tilgang til tilværelsen stikker dog dybere end ængstelighed og perfektionisme. Det er et jordisk forsøg på at skabe orden i kosmisk kaos. Jomfruens polaritet er Fiskene, der gladeligt flyder rundt i æteren. Det ved Jomfruen ikke kan lade sig gøre, da man som inkarneret på denne planet må indordne sig under forholdene for at leve og trives som menneske, her på bloggen også kendt som ”De jordiske spilleregler” som skrevet om i et tidligere blogindlæg (link i kommentarerne).

Det gode ved Jomfruens sæson (synes jeg) er, at vi nu begynder at forme vores hverdag på en måde, så det passer til vores egne ønsker. Det handler første halvdel af Zodiakken om (som vi slutter med Jomfruens sæson) ligesom Drageår 2024-2025 har det som tema. Et liv af kvalitet baseret på en autentisk og individuel version af os selv.

Månen har også netop startet en ny cyklus i Vædderens tegn, hvilket gør det til et fint tidspunkt at starte nye rutiner eller skemaer i hverdagen. Det kan være en kostplan, motion, søvn eller bedre systemer at navigere efter når det går stærkt. Fælles for alle er, at når vi taler Jomfruen er det små daglige skridt mod et højere defineret mål for personlig succes.

Vi er dog også omgivet af ekstraordinært meget bevægelig energi med Mars+Jupiter i Tvillingerne, Saturn i Fiskene og Venus i Jomfruen hvilket giver os en ekstra udfordring i forhold til at navigere optimalt i kaos eller i hvert fald omskiftelige energier.

Som ung spillede jeg meget backgammon. Jeg var virkelig bidt af det, spillede hver dag, studerede det og endte da også med at blive cafemester på Nørrebro, hvilket gav mig en billet til at komme ind og spille om en adgangsbillet til VM i Monte Carlo.

Turneringen blev afholdt på Copenhagen Casino, og jeg skulle ikke mange runder igennem før jeg var slået ud. Der var tydeligvis folk, der var bedre end mig. I løbet af turneringen mødte jeg dog nye mennesker og lærte en masse, blandt andet en interessant betragtning fra en af mestrene.

I modsætning til f. eks skak har backgammon den stokastiske variabel. Skak handler om overblik og mønstergenkendelse, hvilket backgammon til en vis grad også gør – der er bare terningerne til forskel. Terningerne er den stokastiske variabel der gør, at et spil lynhurtigt kan vende grundet de mange kombinationsmuligheder.

En af mestrene fortalte mig, at der kommer et tidspunkt hvor to backgammon-spillere har udviklet sig til at være lige gode. De kan begge alle mønstre og strategier i hovedet, og så er det kun terningernes udfald der kan afgøre det. En god backgammonspiller har altså til opgave altid at stille sig så optimalt som muligt i forhold så de har flest mulige gode udfald uanset hvad terningerne kommer med.

Det er en strategi, jeg selv bruger i livet og i astrologien – og det er meget udtalt når vi har så meget bevægelighed som nu og i september måned.

Astrologien er jo ikke noget der ”sker” for os. Det er en stor og vist ret generel misforståelse.

Transitter møder os på den frekvens eller det niveau, vi selv har udviklet os til. Det er her fri vilje og eget ansvar kommer ind i billedet. Hvis vi ser til altid at stå optimalt uanset hvad der kommer (bl.a ved at følge de jordiske spilleregler), får vi det bedste ud af vores personlige astrologiske transitter.

Hvis jeg f. eks ved, at Saturn er på vej til mit 7. hus for partnerskaber strammer jeg selv lige op på det område selv inden. Er der nogle relationer eller kontrakter, der skal op til revision? Er der balance i mine professionelle og private relationer? Hvis jeg gør det inden kommer Saturn og siger ”fedt, at du har gjort det selv, Louise – her får du en præmie” (Saturnpræmier er altid noget fornuftigt, så f. eks en dygtig investeringsrådgiver).

Hvis jeg ikke gør det inden skal Saturn gøre arbejdet for mig, og så er det at det bliver surt. Saturn gider ikke at være mine forældre, når jeg selv er voksen. Så er der pludselig drama og problemer i mine partnerskaber, hvilket bare er sååå irriterende selv om jeg godt vidste, at den ikke var helt god i forvejen. Så får jeg måske en værge af en art, der skal holde øje med mit forbrug for lige at blive i bank-analogien. Saturn er altid det vi ved at vi ”burde gøre noget ved”, og der er konsekvenser når og hvis vi ikke gør det.

Det gælder med alle planeter og transitter. Tager vi Saturns modsætning Jupiter, som kommer med gaver kan jeg f. eks ønske mig en ny partner, når Jupiter kommer til mit 7. hus for partnerskaber. Hvis jeg selv har gjort mig klar inden, er det som regel let at få en partner. Hvis jeg ikke er klar får jeg stadig noget godt (fordi Jupiter kun giver gaver), men det er måske i form af en terapeut der hjælper en til at blive klar til en partner, hvis man f. eks har en masse barndomsting at slæbe rundt på, og de er til hinder for at skabe sunde, vedvarende relationer.

Samme transit, forskellige udfald og de har kun med min egen indsats eller mangel på samme at gøre (!). Det er meget vigtigt at forstå, når vi taler astrologi.

Man kan i øvrigt lære selv at læse dette ud fra sit personlige horoskop på vores Equinox-retreat i september (link i kommentarerne), hvor vi især ser på hvordan man stiller sig optimalt ”på brættet” med de mange skifte vi har i 2025, som har indflydelse på en bestemt måde på et bestemt livsområde eller flere hos os, i nogle tilfælde de næste mange år.

Tilbage til Jomfruens tegn, så handler denne her tid om den blide version af at stille sig optimalt. Jomfruens sæson aug-sep er direkte linket til Stenbukkens sæson dec-jan, hvor vi ser resultatet af vores daglige indsats. Virkede systemerne, forvaltede vi vores ressourcer godt, tog vi de svære samtaler og hårde beslutninger? Sørgede vi for hele tiden at navigere ud fra et højere mål om selv at leve et lykkeligt og autentisk liv af kvalitet?

At rydde op, gøre rent, rense ud og organisere er et fint sted at starte. Det giver klarhed, især når vi som her arbejder med en stokastisk variabel der gør, at vi må være meget fleksible.

Det er ikke endelige udfald, vi for tiden er i gang med, men tunneller til nye veje, nye synsvinkler og nye muligheder. Der er åbninger vi kan se, og når vi har fanget den kan vi lave de her dagligdags skemaer, der langsomt fører os frem mod et mål.

Der er nemlig behov for en ny vision eller strategi. Der er et behov for, at vores højere selv kan mødes vores jordiske selv, hvilket Jomfru-Fisk aksen netop handler om.

Det er altså godt at gøre det hele så rent, pænt og effektivt som muligt.

Det er godt at stille sig i så god en position som muligt – og så egentlig bare vente til de kosmiske terninger er kastet.

Louise Falkenberg


Yellow and Green Gradient Modern Hello August A4 Document

Er du Guldmedlem kan du i databasen under ”månedshoroskoper august 2024” se, hvilket livsområde der aktiveres for dig den kommende måned. Læs for din ascendant for at vide, hvad der allerede ligger i kortene og for dit soltegn for at se hvor du selv kan bruge ressourcer på at udvikle dig yderligere. Månetegnet indikerer primært en indre oplevelse der sjældent vil have et udfald i form af fysisk manifestation.

Ikke Guldmedlem? Se hvad du får adgang til i databasen og tilmeld dig her: https://medlem.louisefalkenberg.dk/ 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


451470310_518679530718685_5448839475961419421_n

Der er stadig pladser på Equinox retreat 20. - 22. september: https://www.adamas.center/events/bliv-optimalt-klaedt-paa-til-2025 


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Cream Blue Cute Illustrative Morning Routine Checklist Planner

Læs om de højaktuelle jordiske spilleregler her: https://www.louisefalkenberg.dk/blog/99736-venus-i-jomfruen-aug-2024-klik-klik-klik 


 

Kategorier